Tidligere udstilling

Barbara Kruger – No Comment

29.11.2024 21.04.2025

Jyllands–Posten

Placering

Niv. 1

Pris

Gratis med årskort eller efter betalt entré

Om udstillingen

Scenen for udstillingsprogrammet 2025 sættes med den første store soloudstilling i Skandinavien med den amerikanske kunstner Barbara Kruger. I over 40 år har Krugers observationer af forbrugersamfundet afspejlet og forudset den offentlige debat.

I sine værker låner Kruger fra massemediernes motiver og udnytter den forførende kraft i at kombinere tekst og billeder til at sætte spørgsmålstegn ved sociale relationer og magtstrukturer.

No Comment præsenterer Krugers tidlige ikoniske værker sammen med nye, højaktuelle tekstbaserede vinylværker, LED-værker, store væg- og gulvinstallationer, videoinstallationer og lydværker.

Alle vinylværker i udstillingen er skræddersyet ARoS’ arkitektur og vil transformere ARoS Niv. 1. Udstillingen indtager også atriummet med et helt nyt værk, der udfolder sig i museets fulde højde, over 30 meter højt.

På uventede steder som ARoS’ toiletter og i ARoS Butik vil Kruger’s lydværker dukke op, ligesom hendes direkte budskaber breder sig til det offentlige byrum: Som en del af udstillingen er flere af Aarhus Letbanes tog iklædt Kruger – i helt nye værker.

Barbara Kruger – No Comment er kurateret af Ellen Drude Skeel Langvold.

Forsidebillede creditline:

Barbara Kruger – No Comment, ARoS 2024. Installationsfoto: Anders Sune Berg © ARoS 2024

Anmeldelser

Udstillingen alle bør se lige nu

Jyllands-Posten

Kunstlegenden Barbara Kruger taler med store bogstaver

KULTURInformation

Barbara Kruger åbner vores øjne for andre virkeligheder

Kristeligt Dagsblad

Ekstremt relevant

Politiken

Den bedste samtidskunstudstilling længe

Information

Et højaktuelt og spektakulært univers

Magasinet Kunst

Kruger forfører os med al kraft. Som at gå fra den ene hårdtslående magasinforside til den næste

Weekendavisen

Barbara Kruger er en af de helt afgørende stemmer i amerikansk kultur

Kunstavisen

Det er alt for meget. Det er helt rigtigt.

ATLAS