Tidligere udstilling

ARoS Samling - World in Focus

22.06.2024 08.12.2024

Placering

Niv. 5 Focus-galleriet

Pris

Gratis med årskort eller efter betalt entré

Om udstillingen

Med kunstig intelligens og et væld af nye måder at redigere og manipulere billeder på bliver der vendt op og ned på måden, vi forstår og anvender fotografi på. For at reflektere over de ændringer præsenterer ARoS udstillingen World in Focus med fotografiske værker fra ARoS’ egen kunstsamling.

Søren Lose. Panorama – Crossroads, 2001.

Udstillingen ser nærmere på, hvordan vi bruger fotografi til at forstå verden omkring os, og hvordan fotografer de seneste 70 år har udfordret vores opfattelse af verden og vores forståelse af objektivitet og neutral gengivelse.

Du kan se frem til at opleve fotografier af mange forskellige kunstnere heriblandt Asger Jorn, Ismar Cirkinagic, Jeannette Ehlers, Jeremy Shaw, Lilibeth Cuenca Rasmussen og Liu Shiyuan, der spænder fra poetiske og eftertænksomme værker til voldsomme og politiske budskaber. Udstillingen byder også på nyindkøbte værker, som ikke er blevet udstillet før.

Asger Jorn: Lystegning nr. 6 © Fotograf Poul Pedersen. , 2011 Fotografi.

Alle kunstnerne i udstillingen har en eksperimenterende tilgang til fotografi, og udstillingen viser, hvordan teknik, komposition og motiv kan få os til at opleve verden på en ny måde.