Aktuel udstilling

ARoS Samling:
1960 – nu

10.02.2024 27.09.2026

Placering

Niv. 6

Pris

Gratis med årskort eller efter betalt entré

Om udstillingen

I udstillingen sætter vi fokus på ARoS’ egen samling af dansk og international kunst. I en ny opsætning på Niveau 6 inviteres besøgende til at udforske museets samling af kunst fra 1960 og frem med friske øjne. 

Udstillingen er en klassisk og sjælden gennemgang af de seneste 60 års kunsthistorie med fokus på den omfattende udveksling af idéer og udtryk på tværs af dansk og international kunst.

Installationsfotos: Mads Smidstrup, ARoS Aarhus Kunstmuseum, 2024.

Installationsfotos: Mads Smidstrup, ARoS Aarhus Kunstmuseum, 2024.

Ganske få samlinger i Danmark rummer denne bredde af både dansk og international kunst, og jeg er sikker på, at den klassiske ophængning af værkerne vil komme både nye og ældre generationer til gavn og inspiration.

Jakob Vengberg Sevel, museumsinspektør og samlingsansvarlig på ARoS

Udstillingen tager afsæt i en periode, hvor der blev gjort op med det klassiske maleri og idealet om det kunstneriske geni. I 1960’erne blev kunsten konceptualiseret og gjort politisk, og besøgende kan se frem til et veloplagt møde med stilretninger som Pop Art, Noveau réalisme og Fluxus.

Besøgende kan se frem til værker af blandt andre Andy Warhol, Per Kirkeby, Robert Rauschenberg, Jenny Holzer, Olafur Eliasson og Sif Itona Westerberg.

Forsidebillede creditline:

Installationsfotos: Mads Smidstrup, ARoS Aarhus Kunstmuseum, 2024.