En rundvisning i en udstilling med en formidlingsassistent vil hver gang være udgangspunktet for samtaler, der handler om de minder og refleksioner, som kunsten vækker. Der vil være ro og tid til fælles introduktion, kaffe og samtaler i et privat rum både før og efter rundvisningen.
Denne gang ser vi nærmere på udstillingen Svend Wiig Hansen Gående, faldende, stående. Med sit rå formsprog, voldsomme penselstrøg og kraftfulde skulpturer sætter Svend Wiig Hansen (1922–1997) mennesket i centrum – skrøbeligt, alene og mærket af efterkrigstidens eksistentielle uro. I mere end 50 år har Wiig Hansen forsøgt at skildre det inderste af vores eksistens i maleri, skulptur, tegning og film.
Varighed
2 timer
Pris
50 kr. pr. person, som betales ved tilmelding.
Efter kunstforløbet er der mulighed for at spise frokost i Orangeriet på ARoS. Frokost påregnes udover og betales direkte i Orangeriet.
Mødested: ARoS Aarhus Kunstmuseum, ARoS Allé 2, 8000 Aarhus C. (ved Informationen)
En medarbejder eller frivillig fra Alzheimerforeningen vil deltage i arrangementet sammen med deltagerne.
Tilbuddet er udviklet sammen med Demensvenlig By Aarhus, Aarhus Kommune og Alzheimerforeningen.