Tidligere udstilling
Mythologies – The Beginning and End of Civilizations
Om udstillingen
”Mythologies – The Beginning and End of Civilizations” er en udstilling om tro, håb, kriser og revolution og om, hvordan man med fortællingens magt har skabt og ændret samfund – fra de græske myter til dagens velfærdssamfund.
Mytologiske fortællinger rummer stærke kræfter, der kan være både opbyggende og destruktive. Udstillingen Mythologies – The Beginning and End of Civilizations, der folder sig ud i to gallerier på ARoS, har til formål at blotlægge de fortællinger, der gennem forskellige historiske epoker har været bærende for samfundet og styrende for både fællesskaber såvel som krig og ødelæggelse. Heri ligger mytologiernes dobbelthed.
Med udstillingen ønsker ARoS at få publikum til at forholde sig til de mytologier, der definerer og skaber rammerne for det samfund, som vi alle er en del af og bidrager til. En af udstillingens hovedteser er, at myter og fortællinger stadig er det, som binder os sammen. Ved at slå ned på en række markante punkter i historien vil Mythologies – The Beginning and End of Civilizations afdække de perioder, hvor der brydes med gamle fortællinger, og hvor nye opstår i et ofte radikalt brud. På den måde skaber udstillingen bro mellem fortid og nutid samtidig med, at den belyser de samfundsmæssige forandringer, der har medført skift i de mytologier og fortællinger, som har haft betydning for de bærende samfundskonstruktioner.
Om udstillingen
Mythologies – The Beginning and End of Civilizations begynder med de tidlige græske mytologier, hvor det guddommelige antager menneskeskikkelse. Derefter bevæger udstillingen sig over i Reformationen og Modreformationens kamp om den kristne mytologi til nyklassicismens revolutionære formsprog, hvor det ikke længere er en religiøs, men i stedet en politisk mytologi, og hvor den klassiske mytologi er revolutionernes spejl.
Udstillingen beskæftiger sig også med nyere mytologier som de nye nationalstaters mytologiske fortællinger om egen fortid, der legitimerer en befolknings ret til et bestemt areal, fascismens mytologisering af sin egen eksistens og med vores velfærdsstat, som har erstattet tidligere tiders mytologiske fællesskaber.
Kunstnere på niveau 5, mytologier i tilbageblik
Nicolai Abraham Abildgaard, Peter Nicolai Arbo, Antonio Bellucci, Ferdinand Bol, Francois Boucher, Ludovico Carracci, Nicolas Chaperon, Pieter Claesz, Nicolas Colombel, Lucas Cranach, Francis Danby, Carlo Dolci, Joseph Dufour, Albrect Dürer, C.W. Eckersberg, Ferraù Fenzoni, Felice Ficherelli, Henry Fuseli, Heinrich von Füger, Elmgreen & Dragset, Paul Gernes, Giampietrino (Gian Pietro Rizzoli), Erik Henningsen, Damien Hirst, Abraham Janssens, Louis-Jean-François Lagrenée, Jani Leinonen, Jakob van Loo, C.A. Lorentzen, Wilhelm Marstrand, William T. Maud, Fritz Melbye, Helene Nymann, Pierre-Paul Prud'hon, Nicholò Regnier, Peter Paul Rubens, Leni Reifenstahl, Frederik von Scholten, L.A. Schou, Hendrik van Steenwijck d. Ældre, Jacob Isaacz. van Swanenburgh, Bertel Thorvaldsen, Horace Vernet, Master I.W, M.E. Winge, Jan Brueghel d. Yngre.
Udstillingen på niv. 5 lukker d. 18. oktober
Kunstnere på niveau 1, samtidens mytologier
Anselm Kiefer, John Akomfrah, Marguerite Humeau, Shana Moulton, Robert Boyd, Christian Jankowski, Anika Schwarzlose, Raphaela Vogel, Kader Attia, Anri Sala, Pauline Curnier Jardin, Sam Durant.
Udstillingen på niv. 1. lukker d. 6. sep
Anmeldelser
... et brag af en udstilling om eksistens og undergang (…) der illustrerer verdens flygtige tilstand.
Jyllands-Posten
Benspænd er vendt til medvind
Weekendavisen
Tak til
Augustinus Fonden
Knud Højgaards Fond
Statens Kunstfond
Gagosian
Kvadrat
Ege Tæpper
Panasonic
Møbeltransport DK
Jyllands-Postens Fond
Beckett Fonden