Tidligere udstilling

Jonah Freeman og Justin Lowe – COLONY SOUND

10.10.2020 21.02.2021

Jyllands-Posten

Aarhus Stiftstidende

Kristeligt Dagblad

Placering

ARoS

Pris

Gratis med årskort eller efter betalt entré

Om udstillingen

COLONY SOUND er titlen på den seneste scenografiske totalinstallation fra den amerikanske kunstnerduo Jonah Freeman og Justin Lowe.

Installationsfoto: Anders Sune Berg

Som deres tidligere værker er COLONY SOUND, 2019-2020 baseret på teoretikeren Herman Kahns teori om San San. Teorien belyser, at byerne mellem San Diego og San Francisco i fremtiden vil smelte sammen og blive til et stort by-kompleks kaldet San San.

Med en altomsluttende arkitektur og scenografi skaber Freeman og Lowe en parallelverden og en undergrundskultur, der hypotetisk ville kunne opstå i San San. De tager fat i de fortællinger, der knytter sig til for eksempel the Summer of Love, det amerikanske luftvåben eller Silicon Valley. Deres scener er hentet fra rygter om bakterielaboratorier og særlige former for hjernevask under Den Kolde Krig, ekstravagante private beskyttelsesrum eller egenproduktion af stoffer i private køkkener.

Freeman og Lowe laver med deres værker en dystopisk læsning af den amerikanske historie. De leder publikum ind i et forunderligt univers, der i udstillingen består af rum, som de kalder Metrovision, Radio Shield, San Sound, The Mansion, The Agonist Macrobiotic office og Mycotectube. Her lægger de op til, at man skal komme i tvivl, om man er gået forkert, om man bryder nogens privatsfære, eller om man har forvildet sig ind i en hemmelig forsøgsstation.

Anmeldelser

Rejsen til San San har sat sanseapparatet i højeste beredskab

Jyllands-Posten

Udstillingsrummene er nøje udtænkte og gennemført til punkt og prikke… Udstillingens altomfavnende detaljer kan virke så overvældende, at man nærmest ikke får lagt mærke til alle de små humoristiske detaljer, der også er undervejs…

Magasinet Kunst

COLONY SOUND er ekstremt forførende, og en spektakulær oplevelse man absolut bør unde sig selv!

Aarhus Stiftstidende

Tak til

Ege Tæpper

Statens Kunstfond