Tidligere udstilling
Jakob Kudsk Steensen – Berl-Berl
Om udstillingen
Fra sommeren 2022 præsenterer ARoS udstillingen Jakob Kudsk Steensen: Berl-Berl med den unge danske billedkunstner Jakob Kudsk Steensen (født 1987).
Fra sommeren 2022 præsenterer ARoS udstillingen Jakob Kudsk Steensen: Berl-Berl med den unge danske billedkunstner Jakob Kudsk Steensen (født 1987). Kudsk Steensen har hen over et år minutiøst affotograferet et vådområde nær Berlin. Dyr, planter og insekter er indfanget af fotografiets linse med en hyperrealistisk detaljenøjagtighed, hvorefter Kudsk Steensen har indarbejdet dem i en monumental og immersiv installation, hvor en 3D virtuel verden åbner sig på store LED-skærme.
Med udstillingen ønsker ARoS at give en unik mulighed for at blive bekendt med Kudsk Steensens ambitiøse kunstværk Berl-Berl, der knytter et videnskabeligt, hypnotisk og meditativt bånd mellem en dyb viden om det forhistoriske landskab, en klimabevidst nutid og en mulig fremtid. Alt sammen med naturens egne forførende lyde og billeder.
Anmeldelser
Det er en imponerende flot installation af det kølige værk i de også kølige og lidt industrielle rammer på ARoS i Aarhus
Politiken
...museets næsten minimalistiske opsætning giver rum til at dyrke det levende i en smuk og sanselig disponering.
Jyllands-Posten
De bedste åbenbaringer er ikke helt til at begribe. Sådan en størrelse er Berl-Berl
Information
Det er overvældende! … Det mest slående er, hvor sanseligt, det hele er.
Kunsten.nu
Det er et rimelig syret trip.
Kunstkritikk