Kommende udstilling
Future Worlds
Placering
Niv. 5
Pris
Gratis med årskort eller efter betalt entré
Kreditering
H.R. Giger, Necroconom 2005 (Alien III - Model) 1990-2005. Courtesy Mai 36 Galerie Zurich and the HR Giger Estate
Om udstillingen
I Future Worlds indgår science fiction i en udstilling, der fremstår som et kunstnerisk og kulturelt laboratorium. Astronauter, fremmede livsformer og ny teknologi åbner for andre historier og mulige samfund.
Træd ind i en udstilling, hvor store installationer, lys og levende billeder fører dig gennem vidt forskellige verdener. Her møder du futuristiske landskaber og parallelle virkeligheder, mens referencer til film, tegneserier og populærkultur skaber forbindelser mellem samtidskunsten og de fiktive universer, der gennem generationer har formet vores forestillinger om fremtiden.
Oplev værker af internationalt anerkendte kunstnere som Stan Douglas, Lee Bul, Mike Kelley og John Akomfrah m.fl., der undersøger nogle af vores tids store spørgsmål – fra kunstig intelligens til klimaforandringer. Mød også H.R. Gigers biomekaniske univers, der fik afgørende betydning for skabelsen af Alien-filmene.
Future Worlds inviterer dig ind i ukendte verdener befolket af helte, hybrider og fremmede livsformer – verdener, der både fascinerer, foruroliger og udfordrer vores blik på den virkelighed, vi lever i lige nu.
Udstillingen kurateres af Ellen Drude Langvold.
Udstillingen realiseres med støtte fra Den Obelske Familiefond.