Tidligere udstilling
Cindy Sherman – Tapestries
Om udstillingen
Få kunstnere har defineret postmodernitetens æra så stærkt som Cindy Sherman (f. 1954, Glen Ridge, USA). Sherman er kendt for sin serie af fotografier, hvor hun iscenesætter sig selv i forskellige roller. Hendes klassiske fotografier er skabt over en lang årrække, men i 2017 dukkede en ny type billeder op online. Sherman begyndte at dele ’selfies’.
De opsigtsvækkende billeder, der kommenterer på hele fænomenet med digitalt ændrede ansigtstræk, har nu antaget en særlig storhed og permanens ved at blive omsat til et ganske andet medie, nemlig billedtæppet. I Tapestries lader Sherman det 21. århundredes ansigtsændrende teknologi møde hæderkronet traditionelt håndværk i form af gobeliner.
Sherman ’selfies’ blev i første omgang til som en række billeder, hun delte på de sociale medier. Hun ændrede sine træk ved hjælp af forskellige apps til smartphones, og skabte dermed en lang række groteske skikkelser og imaginære figurer.
Billederne er for små og dårligt opløste til at kunne omsættes til fotografier i stor skala, så i stedet bruger Sherman billedvæverhåndværket til at give de ydmyge, digitalt forvandlede afbildninger samme værdighed og uforanderlighed som de officielle portrætter, der traditionelt er blevet skabt til adelen og de rige. Det er første gang, Cindy Sherman for alvor udforsker et medie, der ligger udenfor fotografiet.
Udstillingens billedtæpper er skabt af håndværksmestre i Belgien, hvor gobelinvævning har været et højt skattet praksis lige siden 1400-tallet. Sherman arbejder helt bevidst og med stor fornøjelse med det absurde ved på denne måde at omskabe noget, der ellers betragtes som noget flygtigt, og indskrive det i ny tilstand af historisk ophøjethed og bestandighed.
Cindy Sherman er internationalt kendt for sine værker, der dykker ned i identitetsmæssige spørgsmål. Hun undersøger kvindens rolle i forhold til filmmediets patriarkalske blik og som muse for mandlige surrealistiske kunstnere; hun ser på, hvordan berømmelse opbygges og afspejles i portrættet som genre, og hun undersøger både ansigternes og figurernes typologi. Hun har skabt værker, der eksemplificerer det evigt omskiftende selv, der er så kendetegnende for vores æra – en hypervisuel tid, hvor forskellige personligheder er blevet en forbrugsvare, og hvor kønnet er flydende.
Anmeldelser
Hun eksperimenterer med sociale og aldersbestemte fremtoninger samt ikke mindst kønsroller. Det er imidlertid værkernes individuelle taktile egenskaber, der markerer udstillingen frem for motivkredsen, som dog i en til tider kitschet form giver ny dimension til Cindy Shermans selviscenesættelse
Jyllands-Posten
Mere muntert er det at iagttage disse værker som et udslag af Cindy Shermans humoristiske sans. Som om hun siger: I fordums tid, før det fotografiske og digitale billedes uendelige reproducerbarhed, ja, så fandtes der kun virkelig besværlige måder at lave billeder på med håndens dødlangsomme arbejde: oliemalerier, gobeliner ...
Politiken
I Tapestries viser Cindy Sherman igen sin suveræne evne til at transformere noget velkendt – her selfien – til noget fremmedartet og decideret ubehageligt.
Information
Ved nærmere eftertanke er der noget rørende smukt over, at moderen til det postmoderne fotografi, sætter sine selfies-skikkelser, der i trods mod køn- og aldersnormer kæmper hårdt for at tage sig skønt ud, på noget så ædelt som et billedtæppe. Midt i al morskaben giver hun i sit nye format sine nye arketyper en form for respekt. Respekt for det, Cindy Sherman.
Berlingske
Sherman har omsat et udvalg af sine små Instagram-fotos til lige knap tre meter høje vægtæpper, vævet i forskellige former for garn af ansatte på gamle belgiske gobelinværksteder. Og lad mig straks tilbagekalde min egen skepsis: Det fungerer, det holder.
Weekendavisen
Tak til
CAC Fonden
Aarhus Stifttidendes Fond
STIBOFONDEN