I denne Masterclass kigger vi nærmere på Paul Klee og Vasilij Kandinskii og med dem som udgangspunkt bevæger vi os over i det begyndende abstrakte kunstudtryk. Paul Klee og Vasilij Kandinskii var begge undervisere på den berømte kunstskole Bauhaus i Tyskland der åbnede i 1919. Her blev deres interesse og eksperimenteren med farver og former og helt nye måder at udtrykke sindsstemninger på, har haft stor betydning for mange kunstnere efterfølgende.
Vasilij Kandinskii (1866-1944) blev født i Rusland. Kandinskii var meget inspireret af musikkens evne til at skildre og videregive sindsstemninger og han mente, at motiver med deres former og farver havde samme evne. Paul Klee (1879-1940) blev født i Schweiz. Klee var meget optaget af farver og skabte ofte drømmende motiver som på samme vis som Kandinskii havde til formål at påvirke beskueren følelsesmæssigt på trods af, at der intet genkendeligt motiv var.
Masterclass varetages af ARoS’ formidlingsassistent Martin Bjerg Dahl, stud.mag og bachelor i Æstetik og kultur med tilvalg i kunsthistorie. Martin har stor erfaring med kunsthistorisk formidling, herunder foredrag.
Pris
100 kr. ex. entré til museet
Arrangementet foregår i museet. Husk at købe entrébillet – medmindre du har årskort.
Har du ikke årskort skal du huske at købe entré til museet. Køb din entrébillet online her.
Husk at du på dagen kan få refunderet din entrébillet, hvis du køber årskort.