Tidligere udstilling

Joana Vasconcelos - Textures of Life

Hvornår

Til efteråret vil ARoS’ gæster kunne opleve et spektakulært syn: en 50 meter lang tekstilinstallation, som på tværs af museets etager vil bugte sig fra bygningens nordlige side til sydlige ende. Det farvestrålende kunstværk med titlen Valkyrie Rán, 2016 er skabt specifikt til ARoS af den portugisiske kunstner Joana Vasconcelos (f. 1971).

★★★★★ - Jyllands-Posten
★★★★★ - Århus Stiftstidende
"....et visuelt overflødighedshorn med folkelig appeal og en demonstration af, hvordan det i kunsten lader sig gøre, gennem kløgtig integration af modsætningsforhold, at skabe en kunstform, der både er kritisk, sanselig og smuk." - kunsten.nu

Tradition og fornyelse

Vasconcelos betoner håndværket og den kreative proces. Kunstnerens Lissabon-baserede studio er bemandet af 50 fuldtidsansatte eksperter, som med hver deres fagområde arbejder tæt sammen om skabelsen af store kunstinstallationer. Fortidens uddøende håndværkstraditioner indenfor hækling, broderi, perledekoration og fabrikation af frynser, kvaster og pomponer udgør omdrejningspunktet i et stort fælles ”Gesamtkunstwerk”, hvor den enkeltes knowhow skaber synergieffekt. 

Valkyrie Rán

Vasconcelos har siden 2004 arbejdet med Valkyrie-serien, som består af håndkonstruerede og stedsspecifikke installationer inspireret af den nordiske mytologi. Ifølge denne var valkyrierne en gruppe af feminine magter, som associeres med krig og død. Med skabelsen af Valkyrie Rán som en ”Nordens valkyrie” bringer Vasconcelos nu serien til et højdepunkt. Takket være donationer fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet kan ARoS efter endt udstilling føje det overdådige kunstværk til museets faste samling. 

Joana Vasconcelos – Textures of Life  

Parallelt med Valkyrie Rán præsenterer Vasconcelos i soloudstillingen Textures of Life 17 monumentale installationer fra 1996-2016. Herunder værker, som Vasconcelos skabte til sin solopræsentation på Château de Versailles i Frankrig i 2012. Vasconcelos anvender ofte genstande fra hverdagen, de såkaldte ”ready-mades”, til at tydeliggøre stereotype kønsrollemønstre. Med sofistikeret humor og stor skønhed præsenterer Vasconcelos emner som forbrugskultur, identitet og samspil mellem fortidens traditioner og nutidens samfundstendenser.

Scenografien i udstillingen Joana Vasconcelos – Textures of Life bliver til i samarbejde med tekstilfirmaet Kvadrat. I varierende højder vil søjler af hængende tekstiler favne de enkelte kunstinstallationer og udgøre en innovativ ramme om kunsten.

Tak til

Kvadrat

Augustinus Fonden

Ny Carlsberg Fondet

Beckett-Fonden

Aage og Johanne Louis-Hansen Fond

Ernst B. Sund Fonden

Design Gardiner

Hotel Royal