Find vej

ARoS ligger i hjertet af Aarhus og har indgange fra Aros Allé/Vester Allé og via Officerspladsen. Der er mulighed for parkering på Aros Allé, hvor museet råder over 79 parkeringspladser. Fra juni er der kun indgang til ARoS via Aros Allé / parkeringspladsen grundet kommende udvidelse af museet. Der er adgang via trappe eller elevator for gangbesværede.

Find vej

Transportmuligheder

Tog

Fra Aarhus Hovedbanegård er der 10 minutters gang til ARoS. Følg Banegårdsgade og gå til højre ved Frederiks Allé. Lufthavnsbussen standser ved Aarhus Hovedbanegård og Aarhus Rutebilstation.

Bil og parkering

ARoS disponerer over 79 parkeringspladser på Aros Allé samt gratis handicapparkering og to busparkeringspladser. Parkeringspladserne ejes af kommunen og drives af parkeringsselskabet Parkzone. Indkørslen til Aros Allé finder du bag Musikhuset ved Scandinavian Center Aarhus. Handicapparkeringspladserne er placeret for enden af Aros Allé lige under museets ”trampe”, som er den officielle indgang mod nord. Elevatoren, der fører op til museet, findes under trappen. Alle ARoS-parkeringspladser er forsynet med Parkzone-skiltning og er markeret med blå farve – samme blå farve som på ARoS’ og Parkzones parkeringsautomater. Parkeringsbilletter købt i Musikhusets automater kan IKKE benyttes på ARoS’ parkeringspladser.

Bus

ARoS ligger ca. 10 minutters gang fra Aarhus Rutebilstation via Sønder Allé. Gå til venstre umiddelbart efter Ridehuset på hjørnet af Frederiks Allé og Vester Allé.

Ladestander til el-biler

ARoS råder over to ladestandere fra Clever, hver med to ”type 2” ladeudtag så fire parkerede biler kan lade samtidigt. Yderligere tilbydes gratis parkering for ladende el-biler udenfor museets åbningstid. Ladekabel skal selv medbringes.