Unge udvikler apps og interaktive spil om kunst på ARoS

Unge udvikler apps og interaktive spil om kunst på ARoS

Første weekend i februar vil besøgende i ARoS’ samlingsudstilling Human Nature opleve 30 unge, som i løbet af et døgn skal udvikle prototyper til nye spil som en del af det EU-støttede forskningsprojekt Epic-We.

Med seks udstillingsåbninger, et væld af arrangementer, debatter og talks samt ARoS egen samling af værker tiltrak museet 535.804 besøgende i 2023.  

Tallet dækker over alle, der fremviste billet eller årskort for at komme ind på museet.  

Tæller vi alle gæster med – det vil sige også dem, som besøgte museet for at handle i museumsshoppen eller spise i ARoS Café eller Orangeri – er tallet 623.640 gæster i 2023. 

Kan et værk af Hammershøj danne ramme om en first person shooter eller et interaktivt mysterium, hvor viden om kunsthistorien er nødvendig for at løse spillets gåde? Og hvad sker der, når unge under 30 år opholder sig på ARoS i en weekend for at udvikle koncepter og prototyper i krydsfeltet mellem spilindustri og kulturformidling?  

Begge dele bliver besvaret den 3. – 4. februar, hvor det første af fire såkaldte Epic-We Game Jams afvikles på ARoS.  

For museet er det spændende og enormt udviklende at være partner i et EU-projekt af denne størrelse, der har som opgave at nytænke unges forhold til kulturarv og spiludvikling. Vi håber, at både deltagere og de mange, der forhåbentligt efterfølgende kan nyde godt af de spil, der udvikles, knytter sig endnu tættere til vores samling og oplever nye, involverende og legende sider af kunsten,” siger museumsdirektør Rebecca Matthews. 

Treårigt EU-projekt giver kulturarven nyt liv

Workshoppen – eller game jam’et – afvikles i samarbejde mellem ARoS, Aarhus Universitet og Filmby Aarhus, som alle er tilknyttet det treårige EU-projekt Epic-We under Horizon Europe, som i 2022 blev tildelt 23,6 millioner kroner.   

EPIC-WE kobler forskning, kulturarv og spiludvikling gennem samarbejde med unge i Europa. De unge mødes i grupper for at udvikle spil gennem kunst og kulturarv, og forskningen undersøger værdien af kulturmøderne og udvikler nye modeller for, hvordan unge, kulturorganisationer, spilindustri og videregående uddannelser kan mødes og praktisere en ny form for kulturskabelse gennem spil,” forklarer projektleder og lektor i didaktisk design og teknologi ved DPU, Aarhus Universitet Rikke Toft Nørgård.   

Lignende game jams afholdes parallelt i Holland og Portugal, og efterfølgende stilles al viden, der indsamles og udvikles undervejs, til rådighed for andre kulturorganisationer, kreative industrier og videregående uddannelser i EU.  

Spilindustrien klar til at overtage prototyper

De prototyper af spil, som deltagerne udvikler på ARoS, overdrages efterfølgende til Filmby Aarhus, der med sit inkubatorforløb og netværk af spilproducenter også er tilknyttet Epic-We-projektet.  

Vi håber, at der opstår magi undervejs, og at nogle af de spil, deltagerne finder på, kan modnes i samarbejde med vores partnere, så de efterfølgende kan udvikles til færdige versioner, som alle kan få glæde af. Det vil være oplagt at tilføje et spil til et udstillet værk, så man måske allerede hjemmefra eller på vej til museet kan blive inspireret,” siger Katrine Broe Sørensen, projektleder hos Filmby Aarhus.  

Game jam’et skydes i gang lørdag den 3. februar kl. 10 på ARoS, og de udviklede koncepter og spilidéer præsenteres for offentligheden søndag kl. 13 ved en fernisering.  

For yderligere information, kontakt:  

ARoS Presse og Kommunikation
presse@aros.dk
+ 45 61 90 49 42