ARoS går igen i år sammen med K7. Sidste år slog vi landsdækkende rekord under K7-ugen og havde hele 7.566 unge forbi museet. I år drømmer vi om at gøre det samme igen – måske sammen med dig?
Er du mellem 18-27 år og interesseret i at være med til at skabe kulturoplevelser sammen med andre unge?
Ligesom sidste år afholder vi under K7 ugen en særlig dag på ARoS, dedikeret til unge. Dagens program bliver skabt af unge selv, og derfor søger vi 15 frivillige mellem 18-27 år, som har lyst til at være en del af dette projekt.
→ TILMELD DIG LIGE HER
Mødegange
Hver mødegang er en workshop med planlagte øvelser og aktiviteter, der danner grundlaget for, at I som ungegruppe sammen skaber et program til K7-dagen. Som del af projektet ønsker vi at give jer et indblik i ARoS som organisation. Derfor vil vi også tage jer med på omvisninger i vores udstillinger og invitere til ferniseringer og andre arrangementer.
For at være med i projektet forventer vi som udgangspunkt, at du kan deltage i disse mødegange.
→ Opstartsmøde bliver den 23. apr. kl. 16.30 – 17.30
Derefter mødes vi fast hver anden uge mellem 16.30 – 18.00
23. apr. → Info/Opstartsmøde 16.30 – 17.30
07. maj → Workshop/program 16.30 – 18.00
21. maj → Workshop/program 16.30 – 18.00
04. jun. → Workshop/program 16.30 – 18.00
18. jun. → Workshop/program 16.30 – 18.00
Sommerpause i juli :)
13. aug. → Planlægning af afvikling 16.30 – 18.00
27. aug. → Planlægning af afvikling 16.30 – 18.00
12. sep. → Dagen for K7-arrangementet ca. 15.00 – 21.00
→ TILMELD DIG LIGE HER
ARoS <3 K7
K7 er et nationalt initiativ udviklet af organisationen ADBC, hvor unge mellem 18 og 27 år får gratis adgang til over 200 museer og andre kulturinstitutioner i Danmark i uge 37. ARoS har været en del af K7 i flere år. I 2024 indgik vi for første gang et projektsamarbejde med K7 og involverede en ungegruppe i at planlægge en særlig dag på ARoS under K7-ugen.