ARoS Online
Olafur Eliasson og James Turrell er bredt anerkendte som to af vor tids største samtidskunstnere, der begge ligesom Turner på forskellig vis er optaget af lys og mørke, meteorologiske og atmosfæriske fænomener. De udtaler begge en åbenlys beundring for den gamle mester, som de betragter som et geni forud for sin tid.
Det er særligt i forståelsen og skildringen af lys, at Turner var foregangsmand, forklarer museumsinspektør Maria Kappel Blegvad, der er udstillingsansvarlig på udstillingen J.M.W. Turner – Sun is God:
”Ifølge Eliasson forstod Turner, hvordan lyset – og vigtigst af alt, hvordan lyset i samspil med den, der ser – er med til at give verden form og farve. Han forstod også, at menneskets oplevelse af verden, og de farver og lys verden er gjort af, spiller en væsentlig rolle i selve oplevelsesøjeblikket.”
Ifølge Eliasson forstod Turner, hvordan lyset – og vigtigst af alt, hvordan lyset i samspil med den, der ser – er med til at give verden form og farve.
Regnbue, storm og illusioner
Ifølge Maria Kappel Blegvad er slægtsskabet særlig markant i Eliassons Your rainbow panorama, der som bekendt pryder taget på ARoS.
”Regnbuen vidner om Eliassons interesse for det atmosfæriske, lys og farveteori, som han utvivlsomt deler med Turner, men den kunstneriske skabelse af et illusorisk rum, der vækker beskuerens sanseapparat og selvrefleksion til live, gør sig også gældende hos dem begge. Ligesom Turner overvejer Eliasson meget nøje selve mødet mellem værk og betragter,” fortæller Maria Kappel Blegvad.
I sine værker blotlægger Eliasson mekanismerne en naturlig ”effekt”, når den opleves og opfattes gennem menneskets blik.
”Turner gjorde på sin vis noget lignende gennem sin brug af teatralske og maleriske ”effekter”. Han prøvede ikke at skildre den sete virkelighed 1:1, men var først og fremmest en skaber af billeder. For Turner var hovedrolleindehaveren lyset, naturen og himlen. Han formåede at fremkalde særlige stemninger, teatralske eller følelsesmæssige effekter, som selv for en nutidig betragter kan fremstå overvældende - nogle mere kraftfulde end andre, for eksempel i motiver af et oprørt hav eller et uvejr med lyn og torden, mens andre mere rolige motiver kan hensætte én i en næsten meditativ tilstand,” forklarer Maria Kappel Blegvad.
Maria Kappel Blegvad fremhæver også værket Storm Room af Cardiff og Miller som et andet ARoS-værk, der opnår noget lignende om end med helt andre midler:
”Storm Room (2009) er en stor multimedie- installation, der forestiller et japansk, nedslidt og forladt tandlægekontor, som de besøgende kan gå ind i, mens en storm raser udenfor.
Ligesom hos Turner transporteres vi til en anden virkelighed. Gennem et altomsluttende lydspor, lys og computerteknologi får de os til at overveje, om den verden, vi sanser omkring os, ikke er mindst lige så fiktiv og konstrueret som de film og mediebilleder, vi dagligt konsumerer.”
Joseph Mallord William Turner, Buttermere Lake, with Part of Cromackwater, Cumberland, a Shower. Exhibited 1798. Oil paint on canvas. Accepted by the nation as part of the Turner Bequest 1856. Photo: Tate
Turrell og Turner i mørket
Også amerikanske James Turrell interesserer sig for lyset og dets mange farver. Gennem sine geometriske lysformationer arbejder Turrell ligesom Turner med genskabelsen af sublime oplevelser forstået som en oplevelse, hvor man konfronteres med uendeligt store og almægtige naturkræfter, der overgår enhver sanselig målestok.
”I størstedelen af Turrells værker omdannes farve og lys til tredimensionelle former, der fremkalder en atmosfærisk og hypnotiserende virkning hos beskueren. Turrell forstyrrer ligesom Eliasson og Cardiff og Miller vores sanseapparat, men forstærker samtidig vores bånd til naturen og det lys, den – og vi – er formet af. Turrell og Turner deler også en fælles interesse for mørket. Hvor de besøgende skulle igennem et mørkerum, inden de trådte ind i Turners galleri, bliver besøgende hos Turrell på tilsvarende vis ledt igennem en mørk gang, inden de træder ind i han berømte vulkanværk Roden Crater. For Turrell handler vores tilstedeværelse i mørket også om at vi skal blive opmærksomme på os selv og se os selv.
Når mørket træder frem, kan vi se stjernerne på himlen, siger Turrell, og påpeger dermed at lys også kan skjule,” fortæller Maria Kappel Blegvad.
Ligesom Turrell, Eliasson, Cardiff og Miller transporterer også Turner os i mødet med sin kunst til andre steder, dimensioner eller virkeligheder, som for en stund får os til at glemme den virkelighed, vi kommer fra. Og dog. For måske han i virkeligheden får os til at indse, at vi er større, end vi aner, idet vi alle bærer evnen til at skabe og tænke kreativt indeni, som et slags indre lys, en forestilling, der endvidere kobler sig til Turners og hele romantikkens forståelse af individet.