ARoS når
tilfredsstillende
besøgstal i 2025

ARoS når tilfredsstillende besøgstal i 2025

Med mere end 556.000 gæster har ARoS nået tilfredsstillende besøgstal i 2025, der vidner om museets vedvarende appel og betydning som kunst- og kulturdestination både nationalt og internationalt.

I alt har 556.084 gæster fremvist billet eller årskort for at komme på ARoS i 2025. Hertil kommer over 93.000, der besøgte museet for at handle i ARoS Butik, spise i ARoS Café eller Orangeri eller bare opleve ARoS. Det bringer det samlede besøgstal op på lige knap 650.000 gæster og på niveau med 2024. 

“Vi er glade for og tilfredse med besøgstallene for 2025, som viser, at ARoS fortsat har en stærk og betydningsfuld plads i vores gæsters hjerter og bevidsthed,” siger museumsdirektør Rebecca Matthews og tilføjer 
 
“Selv mens vi navigerer store fysiske forandringer på museet, herunder forsinkelsen af åbningen af vores ekstraordinære Skyspace, bliver folk ved med at komme til ARoS. Deres engagement taler sit tydelige sprog, og vi er dybt taknemmelige.” 

Besøgende de seneste år, der har indløst billet 
2021: 316.000 besøgende 
 
2022: 514.000 besøgende  
2023: 535.804 besøgende 
2024: 565.484 besøgende 
2025: 556.084 besøgende 

Store forventninger til 2026 
2026 bliver et historisk år for ARoS, hvor samlingen udvides med et af verdens største offentlige Skyspaces. Åbningen er fastsat til den 19. juni 2026. 

“2026 indleder en helt nyt kapitel for ARoS. James Turrells Skyspace bliver et nyt pejlemærke for museet, som mange i både ind- og udland venter i stor spænding på at opleve. Værket udvider vores samling, bliver et højdepunkt i et udstillingsår fuldt med spændende udstillinger og oplevelser, og sætter kursen for et år, hvor lys, sansning og fælles erfaringer bliver gennemgående i alt, hvad vi præsenterer,” siger bestyrelsesleder Laura Hay Uggla.  

Se udstillingsprogrammet for 2026 her.

Øvrige pressefotos kan downloades i ARoS’ presserum her.

For yderligere oplysninger, kontakt: 
ARoS Presse og Kommunikation 
presse@aros.dk 
+45 61904942