Endelig kommer Valkyrien tilbage

Foto: Luís Vasconcelos. Courtesy Unidade Infinita Projectos

Fra den 7. marts 2020 kan publikum på ARoS igen opleve Valkyrie Rán af portugisiske Joana Vasconcelos. Den gigantiske tekstilinstallation, der bugter sig gennem museets bygning på tværs af etagerne, blev vist første gang i 2016 til september 2017 i forbindelse med udstillingen Textures of Life. Værket blev sidenhen erhvervet til ARoS’ samling ved hjælp af donationer fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet.

Nordens Valkyrie

Valkyrien som figur har i flere hundrede år eksisteret i billedkunsten, musikken og litteraturen. I den Nordiske mytologi var valkyrierne en gruppe af kvindelige magter, som blev sat i forbindelse med krig og død. Gudinderne fløj over slagmarkerne og udpegede de modigste og de stærkeste krigere. På den måde bestemte valkyrierne mændenes skæbne, fordi de udpegede, hvilke krigere der skulle overleve, og hvilke krigere der skulle falde i kamp.

Med Valkyrie Rán har Joana Vasconcelos skabt ”Nordens Valkyrie”, som ikke kun er idéen om kvindelig skønhed og styrke. Det er også fortællingen om den kollektive proces og skabelsen af værket i kunstnerens studio, som er bemandet af 50 fuldtidsansatte eksperter (blandt andet arkitekter, smede og syersker).  Håndværkstraditioner, som er tæt på at gå tabt og blive glemt, tages frem igen og hyldes i Valkyrie Rán, derbliver et billede på en langsommelighed, som står i skærende kontrast til nutidens maskinelle fremstillinger.

Om værket

  • Vasconcelos’ Valkyrie-serie fra 2004 og frem består af monumentale stedsspecifikke installationer, der alle er håndlavede i kunstnerens studio
  • Valkyrie Rán er designet og skabt med øje for arkitekturen på ARoS
  • Værket er justerbart og kan forekomme i fem størrelser. Det er 50 meter langt i sin fulde længde og strækker sig op og ned gennem museet etager
  • Valkyrie Rán er blandt andet lavet af tekstiler, LED-lys, broderi og perledekorationer
  • Tekstilerne til værket er doneret af Kvadrat

Pressefotos kan frit downloades via Dropbox mod kreditering.

 

Kontakt presseafdelingen

Anne Riis

Presseansvarlig

T: 2888 4464 E: ari@aros.dk

Jens Henrik Daugaard

Presse- og kommunikationsmedarbejder

T: 2888 4467 E: jehd@aros.dk