Drømmen om Danmark

Udstillingen Drømmen om Danmark viser store formater og episke motiver fra anden halvdel af 1800-tallet og stiller spørgsmålet ”Hvad er typisk dansk?”

Spørgsmålet om danskhed er lige så aktuelt i dag, som det var i slutningen af 1800-tallet. Det var en tid, hvor Danmark gennemgik en stor forandring på det politiske, økonomiske og militære område. Drømmen om Danmarksætter fokus på de nationalliberale tanker og ideer, der blomstrede op i denne periode, og som var med til at definere vores opfattelse af Danmark og danskhed. 

- Vi lever i en tid, hvor vi taler meget om nationale værdier. Med en klar politisk undertone definerer vi på mange måder, hvem der er ude, og hvem der er inde. Drømmen om Danmark er en smuk og vigtig udstilling, som hjælper os til at forstå baggrunden for den ordlyd, som vi bruger i dag, når vi for eksempel taler om nationalstaten, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS. 

Udstillingen består af 70 værker fra anden halvdel af 1800-tallet fra ARoS’ samling af blandt andre Janus la Cour, Vilhelm Kyhn og Christen Dalsgaard. De var alle en del af den nationalromantiske strømning, og i deres malerier skildrede de forestillingen om det nye Danmark.

Lidt om perioden

Anden halvdel af 1800-tallet går under betegnelsen nationalromantikken. Det er en periode med store forandringer i Danmark, hvor én af de vigtige begivenheder er vedtagelsen af Grundloven i 1849. Året forinden var enevælden blevet ophævet, og en større del af befolkningen følte sig nu berettigede til at være med til at definere ”drømmen om Danmark”. 

I januar 1859 samledes en række borgere i Aarhus. De ville skabe det første danske kunstmuseum uden for København. Det blev begyndelsen til det, vi i dag kender som ARoS Aarhus Kunstmuseum.

- Allerede dengang forstod man kunstens betydning for, hvordan tilværelsen blev opfattet. Derfor købte og bestilte man værker af en ny generation af kunstnere, der kunne hjælpe de nationalliberale tanker på vej. Kunstnerne skildrede et Danmark med smukke storladne landskaber, rolige have og stovte bønder med indholdsrige liv. Man er stolt af sit land og vil skildre det sådan, siger museumsinspektør Erik Nørager Pedersen, ARoS. 

Det er også H.C. Andersens, N.F.S. Grundtvigs og Søren Kierkegaards tid. På hver sin måde tager de udgangspunkt i det enkelte menneskes mulighed for at udvikle sig og skabe sit eget liv. Der er en trang til at søge ud i naturen, opleve nye steder og skaffe sig viden om historie, kultur og videnskab. H.C. Andersen skaber fædrelandssange, der er lyriske kærlighedserklæringer til det smukke land, Grundtvig giver bønderne mulighed for dannelse igennem højskolebevægelsen og Søren Kierkegaard plæderer for, at det enkelte menneske selv skal tage ansvar for sit liv.