ARoS aflyser ARoS Triennial i 2020

Direktør Erlend G. Høyersten udtaler:

”Den 20. september blev det offentliggjort i budgetforliget for Aarhus Kommune 2020, at der ikke bliver givet økonomisk støtte til ARoS Triennial i 2020.  Dette betyder, at triennalen næste år mod vores forventninger er aflyst. Derfor kommer der ikke en kunstudstilling i byrummet og i Marselisborgskovene i sommermånederne 2020. Det har været en svær beslutning for ARoS, og vi håber stadig, at triennalen gennemføres i 2023.  

Vi vil dog fortsat præsentere en mega-udstilling i to etager på museet under titlen Mythologies – The Beginning and End of Civilizations. Med afsæt i den græske mytologi handler udstillingen om de fortællinger, der er samfundsskabende, og den præsenterer et bredt udsnit af kunstværker af klassiske såvel som toneangivende internationale kunstnere som Peter Paul Rubens, Pieter Brueghel d.y., Lucas Cranach, Anri Sala og Marguerite Humeau. Udstillingen stiller spørgsmål som: Hvordan kan myter bruges som magtmiddel? Hvordan opbygger vi fællesskabsdannende fortællinger?”

For yderligere information:

Anne Riis

Presseansvarlig

T: 8730 6621 / 2888 4464 E: ari@aros.dk

Jens Henrik Daugaard

Presse- og kommunikationsmedarbejder

T: 2888 4467 E: jehd@aros.dk