Sådan opretter du en profil på 'Mit ARoS'

Sådan opretter du en profil på 'Mit ARoS'

Se hvordan du nemt kan oprette en profil på 'Mit ARoS'. Det tager kun et øjeblik, og vi guider dig trygt igennem det.

· Oprettelse af profil

Trin 1.

Tryk på 'Mit ARoS' i menuen på aros.dk eller klik her!

Klik på "Opret ny profil" til venstre på skærmen. 

Udfyld derefter felterne med relevant information om dig. Klik til sidst på "Opret profil".
Under kundetype vælges "privat". 

OBS! Hvis du har årskort
Du skal oprette profilen med den mailadresse, som vi har registreret ved dine kontaktoplysninger i vores kartotek, ellers kan systemet ikke kende dig. 

Klik for at aktivere din profil. Der skal klikkes aktiver. 

Tillykke! Din profil er nu oprettet.

Systemet åbnes nu automatisk på siden. 

Du kan nu: 
· Se perioden på dit årskort
· Forny dit årskort
· Tilgå QR kode til brug ved indgangen
· Se alle dine fordele

Log-in: 
Næste gang du vil benytte Mit ARoS, udfylder du blot de to rubrikker under log-in til højre (på Mit ARoS siden øverst) med email-adresse og den kode du har valgt da du oprettede din profil. 

· Forny

Trin 3.

Gå til 'Mit ARoS' Log ind med emailadresse og adgangskode. Til højre for dit årskort, står der "Forny" som du trykker på.

Kan du ikke komme ind, kan det enten skyldes, at du endnu ikke har lavet en profil. Det gør du her eller du benytter anden mailadresse eller kodeord end da du oprettede din profil. 

OBS! Du kan kun forny til samme årskorttype, som du allerede har. Hvis du ønsker en anden årskorttype så kontakt os på arosklubben@aros.dk eller telefon 61904900 (hverdage 10-14). 

Vælg startsdato og klik på "Føj til kurven". 

Dit årskort er nu blevet tilføjet til kurven. Klik på "Gå til kurven". 

Du er nu i kurven. Klik "Fortsæt køb"

Tjek om dine oplysninger er de rigtige. Tryk derefter på "Gå til betaling"

Du har nu mulighed for at anvende et gavekort til at betale med. 

Du skal også her læse vores handelsbetingelser og acceptere disse, for at kunne gå videre til at betale. 

Du er nu nået til betalingen. 
Her kan du enten vælge at betale med betalingskort eller MobilePay. 

Tillykke! du har nu fornyet dit årskort.

· Benyt dit årskort online

Trin 4.

Hvis du gerne vil benytte dit årskort online til dit næste besøg, skal du blot log ind på 'Mit ARoS'

Her skal du finde dit årskort oplysninger og trykke på det lille flag ikon. 

Du får nu vist en QR-kode, som du nu kan bruge til at scanne for at komme ind på museet i stedet for det fysiske kort. 


Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor kan du få svar på ofte stillede spørgsmål omkring 'Mit ARoS'. 

Hvorfor kan jeg ikke se mine kortoplysninger?

-

Du skal først oprette en profil før du kan se dine kortoplysninger. Du skal oprette profilen med den mailadresse, som vi har registreret ved dine kontaktoplysninger i vores kartotek, ellers kan systemet ikke genkende dig.

Hvordan opretter jeg en profil?

-

På vores hjemmeside under årskort, kan du se et Log ind ikon. Når du klikker på det, skal du dér klikke på ”Opret ny profil” og udfylde formularen. Derefter bliver du bedt om at bekræfte din email-adresse på ”Aktiver profil”.

Hvordan kan jeg så se mine kortoplysninger?

-

Dine kortoplysninger skal knyttes til din profil. Benyt ”Tilknyt dit årskort”. Dit medlemsnummer står ved dit navn bag på årskortet og kortnummeret under QR-koden.

Hvad kan jeg bruge det til?

-

Du kan her altid se perioden på dit årskort og forny årskortet, når det bliver tid til det. Bemærk at knappen ”Forny” vil altid være synlig, også selvom der er lang tid til at årskortet udløber. Du kan også rette dine kontaktoplysninger som adresse, telefonnummer og emailadresse.

Kan jeg forny via hjemmesiden med rabat?

-

Ja, så længe dit årskort er aktivt, vil rabatten automatisk blive fratrukket, men kun hvis du logger dig ind med din profil til dine kortoplysninger og trykker på ”Forny”. Du kan ikke forny ved ”Køb årskort” på vores hjemmeside, da det kun er køb for helt nye årskortholdere.

Jeg har fået ny adresse, hvad gør jeg?

-

Ved oplysningerne om dit årskort er det også muligt at ændre flere oplysninger som adresse, telefonnummer og mailadresse. Når du registrerer de nye oplysninger her, vil de automatisk også blive ændret i vores medlemssystem. Hvis du har brug for at ændre dit navn, skal du kontakte os.

Kan jeg købe et årskort til en anden person?

-

På grund af persondataforordningen må du ikke købe et årskort i en andens navn. Du skal i så fald købe et gavekort på beløbet via vores hjemmeside. Hvis du i stedet køber det i ARoS’ Information eller Butik kan du få gavekortet som en årskortgaveæske til samme pris.

Hvilket navn skal jeg oplyse, når jeg køber et gavekort på jeres hjemmeside?

-

Du skal oplyse dit eget navn og mailadresse, når du køber et gavekort på vores hjemmeside. Du får så gavekortet tilsendt pr. mail. Hvis du har købt gavekortet til et årskort, skal vi først have modtagerens oplysninger, når gavekortet indløses.

Kan jeg forny mit årskort til en anden årskorttype via hjemmesiden?

-

Nej. Du kan kun forny til samme årskorttype, som du allerede har. Hvis du ønsker en anden årskorttype, eller du er blevet pensionist siden du sidst købte årskort, skal du kontakte os på arosklubben@aros.dk eller telefon 6190 4900 (hverdage 10-14). Husk at oplyse dit navn og medlemsnummer ved henvendelsen.