Hvornår, hvorhen og hvor længe
Hvordan kommer jeg ind i As Seen Below?
Hvordan kommer jeg ind i As Seen Below?
Du ankommer til værket ved at gå ind på ARoS. Værket er en del af ARoS’ samling og kræver almindelig billet til museet.
Har du reserveret plads til en Solopgangssession eller en Solnedgangssession, som starter uden for museets almindelige åbningstid, finder du indgangen til As Seen Below under gangbroen ved ARoS Art Square i Musikhusparken.
Hvor lang tid varer en lyssession?
Hvor lang tid varer en lyssession?
En Solopgangssession eller
Solnedgangssession i As Seen Below varer 37–64 minutter afhængig af tidspunktet på året. Dørene åbner 30 minutter før kunstoplevelsen starter. Kom gerne i god tid, og senest 10 minutter før din Solopgangssession eller Solnedgangssession
begynder.
De kortere Farveflow, som finder sted hver anden time i museets åbningstid, varer omkring 20 minutter. Disse kan du ikke reservere plads til.
Hvordan ved jeg, hvornår min lyssession starter?
Hvordan ved jeg, hvornår min lyssession starter?
Din Solopgangssession eller
Solnedgangssession er styret af det præcise tidspunkt for
solopgang eller solnedgang den pågældende dag. Når du reserverer plads, kan du se præcis, hvornår din oplevelse starter.
I sommerhalvåret finder
Solopgangssessions sted ca.
mellem kl. 04.00 og 07.30, mens
Solnedgangssessions finder ste ca. mellem kl. 18.00 og 23.00.
I vinterhalvåret finder
Solopgangssessions sted ca.
mellem kl. 07.00 og 09.00, mens
Solnedgangssessions finder sted ca. mellem kl. 15.30 og 19.00.
Dørene åbner 30 minutter før kunstoplevelsen starter. Kom gerne i god tid, og senest 10 minutter før din Solopgangssession eller
Solnedgangssession begynder.
De kortere Farveflow, som varer omkring 20 minutter, finder sted hver anden time i museets åbningstid. Det første Farveflow starter en halv time efter museet åbner, typisk kl. 9.30 eller kl. 10.30. Du spørger efter næste Farveflow i Informationen eller i ARoS Butik på ARoS’ Niv. 4.
Hvordan er temperaturen i As Seen Below?
Hvordan er temperaturen i As Seen Below?
Der er omtrent samme temperatur i As Seen Below som udenfor, så det er en god idé at tjekke vejrudsigten hjemmefra.
Hvad du tager på er helt op til dig, men vi anbefaler det samme, som duville tage på til andre
udendørsaktiviteter –og vi anbefaler flere lag, som du nemt og lydløst
kan tage af
og på. Det bliver varmere i Skyspacet i takt med, at solen står op og koldere, når solen går ned.
Hvad gør jeg, hvis jeg kommer for sent til min Solopgangs- eller Solnedgangssession?
Hvad gør jeg, hvis jeg kommer for sent til min Solopgangs- eller Solnedgangssession?
Af hensyn til sikkerhed og ro i kunstværket for de øvrige gæster er det vigtigt, at du ankommer i god tid.
Hvis du ankommer efter solopgang eller solnedgang vil en vagt ved kunstværkets indgang forsøge at hjælpe dig hen til en ledig plads.
Bemærk at din plads kan være blevet givet til en anden.
Vi refunderer ikke din billet, hvis du kommer for sent, men du kan stadig bruge den som entré til resten af museet.
Pris, booking og afbestilling
Hvad er prisen for at besøge As Seen Below?
Hvad er prisen for at besøge As Seen Below?
As Seen Below er en del af ARoS’ samling og inkluderet i den almindelige entrébillet til museet. Vil du opleve en af de særlige Solopgangs- eller Solnedgangssessions skal du reservere plads på forhånd. Det kan du gøre online her på siden.
De kortere Farveflow kan du opleve hver anden time i værket, og de kræver ikke særskilt reservation, men stadig entré til museet.
Hvordan afbestiller jeg, hvis jeg alligevel ikke kan komme?
Hvordan afbestiller jeg, hvis jeg alligevel ikke kan komme?
Vores system kan desværre ikke håndtere afbestillinger og din reservation kan ikke refunderes.
Hvis du bliver forhindret i at deltage i din Solopgangs- eller Solnedgangssession anbefaler vi, at du giver din reservation til en ven. Husk at vedkommende også skal bruge en entré eller et årskort til ARoS.
Hvordan kan jeg booke plads til en solopgang eller solnedgang efter den 1. oktober?
Hvordan kan jeg booke plads til en solopgang eller solnedgang efter den 1. oktober?
Vi åbner løbende for reservationer så du kan reservere plads op til 3 måneder frem i tiden.
Kan en solopgang eller solnedgang blive aflyst, hvis der ikke er nok tilmeldte?
Kan en solopgang eller solnedgang blive aflyst, hvis der ikke er nok tilmeldte?
Nej, vi gennemfører de planlagte Solopgangssessions og Solnedgangssessions uanset antallet af tilmeldte.
Andre oplevelser i As Seen Below
Hvad er et Farveflow?
Hvad er et Farveflow?
Et Farveflow er en kortere lyssession på ca. 20 minutter i As Seen Below, som ikke kræver reservation. Under et Farveflow er kuppelrummet lukket med et udvendigt låg, og her er det ikke himlen, men lyset og farverne, der træder frem.
De finder sted hver anden time i museets åbningstid. Det første Farveflow starter en halv time efter museet åbner, typisk kl. 9.30 eller kl. 10.30. Du spørger efter næste Farveflow i Informationen eller i ARoS Butik på ARoS’ Niv. 4.
Du kan læse mere om Farveflow og de andre måder at opleve As Seen Below på her.
Børn og tilgængelighed
Må jeg tage mine børn med i As Seen Below?
Må jeg tage mine børn med i As Seen Below?
Ligesom alle andre steder på museet er børn velkomne i As Seen Below. Oplevelsen er rolig og sanselig – for både børn og voksne. Du kan godt tage mindre børn med i værket, men oplevelsen egner sig bedst til børn, der kan sidde nogenlunde stille i et roligt rum med dæmpet belysning. Børn under 16 år skal være ledsaget af en voksen.
De særlige Solopgangs- og Solnedgangssession kræver, at børn kan sidde i stilhed i 45–60 minutter.
Kan jeg tage barnevogn eller klapvogn med?
Kan jeg tage barnevogn eller klapvogn med?
Ankomsten til As Seen Below er niveaufri, så du kan godt kigge ind med en barnevogn eller klapvogn, når kunstværket står åbent uden særlig belysning. Bemærk at akustikken i rummet kan virke overvældende på helt små børn.
Til de særlige Farveflow samt Solopgangs- og Solnedgangssessions anbefaler vi ikke, at du har helt små børn med.
Du kan læse mere om de forskellige måder at opleve værket på her.
Er As Seen Below tilgængeligt for kørestolsbrugere og gangbesværede?
Er As Seen Below tilgængeligt for kørestolsbrugere og gangbesværede?
Ja. As Seen Below er designet med fokus på tilgængelighed, og der er niveaufri adgang for kørestolsbrugere og gæster med gangbesvær. Har du særlige behov, kan du kontakter os på forhånd, så vi kan hjælpe med at planlægge dit besøg.
Er As Seen Below for mig, hvis jeg er lysfølsom eller har epilepsi?
Er As Seen Below for mig, hvis jeg er lysfølsom eller har epilepsi?
Lyset i As Seen Below skifter gradvist, og du vil ikke opleve pludselige lysglimt. Hvis du er lysfølsom, har epilepsi eller andre helbredsrelaterede bekymringer, anbefaler vi, at du rådfører dig med vores personale, inden du går ind. Du er altid velkommen til at forlade værket, hvis du får brug for det.
Kan man sidde eller lege på ydersiden af As Seen Below?
Kan man sidde eller lege på ydersiden af As Seen Below?
Musikhusparken, der omgiver As Seen Below, er åbent og tilgængeligt for alle, men vi beder om, at du ikke klatrer, leger eller opholder dig på kunstværkets yderside. Værket er designet, så man ikke kan komme tæt på den cirkulære åbning i toppen.
Vi beder dig og vores øvrige gæster følge skiltning og anvisninger på stedet, så vi kan passe på vores gæster, på hinanden og på kunstværket.
Grupper og skoleklasser
Kan man booke oplevelser i As Seen Below til grupper, skoleklasser, virksomheder eller i forbindelse med særlige arrangementer?
Kan man booke oplevelser i As Seen Below til grupper, skoleklasser, virksomheder eller i forbindelse med særlige arrangementer?
Ja. Skoleklasser, virksomheder og grupper kan booke særlige forløb i As Seen Below. Ønsker du at booke et forløb i værket til en skoleklasse, kan du booke her på omvisning.aros.dk. Ønsker du at booke et forløb til en virksomhed eller gruppe, kan du kontakte ARoS Salg og Event på event@aros.dk.