Tidligere udstilling

Toril Johannessen: Unlearning optical illusions

Toril Johannessen: Unlearning optical illusions

Hvornår

Toril Johannessen arbejder indenfor en bred vifte af kunstneriske medier, og hendes installationer består af fotos, tekstiler, tegninger og tekst. På udstillingen Unlearning Optical Illusions præsenteres publikum for tre farverige installationer (Unlearning Optical Illusions I, II og III), der tilsammen skaber et spindelvæv af fortællinger, som strækker sig fra de europæiske landes koloniale fortid til måden, hvorpå vi ser og opfatter verden i dag.

Kort om kunstneren og udstillingen

Toril Johannessen er født i Norge i 1978 og uddannet fra kunstakademiet i Bergen. Hendes værker har været udstillet på en lang række internationale udstillinger, og hun har de seneste år deltaget på Istanbul Biennalen og Documenta.

I udstillingen på ARoS kan publikum blandt andet opleve fem monumentale stofruller. Umiddelbart ligner mønstrene på stoffet de mønstre, som man kan finde på vestafrikanske tekstiler, men i stedet er mønstrene baseret på en række videnskabelige mønstre, der er skabt for at undersøge optiske illusioner.

Udstillingen er en del af udstillingsrækken ARoS FOCUS // NEW NORDIC, hvor ARoS sætter fokus på ny nordisk kunst. 

Tak til

Det Obelske Familiefond