Tidligere udstilling

Bacon, Freud, and the London Painters

Hvornår

Med udstillingen Bacon, Freud, and the London Painters indleder ARoS et samarbejde med Tate, London, som stiller en række kunstneriske mesterværker til ARoS’ rådighed. Udstillingen tager afsæt i årtierne efter 2. verdenskrig, hvor den engelske kunstscene domineredes af malere, som fandt deres inspiration i menneskekroppen – herunder blandt andre de legendariske kunstnere Francis Bacon og Lucian Freud. Tilsammen går disse britiske efterkrigstidskunstnere under betegnelsen ”The School of London”.

 ★★★★★ - Berlingske
★ - Børsen
★★★★★ - Jyllands-Posten
★★★★★ - Nordjyske
❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎ - Politiken
"...enestående malerier" - Weekendavisen
"...rummer et utal af helt fantastiske kunstværker, som gør udstillingen til et must" - Information

Med udstillingen Bacon, Freud, and the London Painters indleder ARoS et samarbejde med Tate, London, som stiller en række kunstneriske mesterværker til ARoS’ rådighed. Udstillingen tager afsæt i årtierne efter 2. verdenskrig, hvor den engelske kunstscene domineredes af malere, som fandt deres inspiration i menneskekroppen – herunder blandt andre de legendariske kunstnere Francis Bacon og Lucian Freud. Tilsammen går disse britiske efterkrigstidskunstnere under betegnelsen ”The School of London”.

The School of London

I billeder, som motivisk skildrer deres venner, kærester, familie og nære omgivelser, beskæftigede ”The School of London” sig med emner, som de følte påtrængende og dybt personlige. Opfattelsen af, at angst og håbløshed er grundvilkåret for menneskets eksistens, løber som en understrøm i kunstneres billeder, og deres værker reflekterer det eksistentialistiske livssyn, som hastigt spredte sig gennem Europa i kølvandet på Anden Verdenskrigs død og ødelæggelse. Kunstnerne i ”The School of London” redefinerede det klassiske kropsideal ved at fremstille mennesket skrøbeligt og desperat som et direkte modsvar på nazismens kropsdyrkelse af den sunde, stærke krop.

Opgør med det klassiske kropsideal

Under Adolf Hitlers regime blev antikken og de oldgræske idealer anvendt til politiske formål i den nazistiske propaganda. Den stærke, veltrænede krop blev synonym med ”den rene”, udholdende race, som indgød respekt og beundring. Som en modreaktion på Hitlers ensretning af samfundet og nazismens tilbageblik på oldtidens græske værdier opløste ”The School of London” det klassiske kropsideal. Kunstnernes fokusering på kød, nøgenhed og flydende konturlinjer bevirkede en ny kropsportrættering, hvor drifterne og sindets dybeste kringelkroge overtog pladsen fra det sunde legeme. De britiske kunstneres balancering i billederne mellem figurativ genkendelse og antydningsvis abstraktion kan opleves som en smertelig bearbejdning af fotografierne af massegrave fra Europas koncentrationslejre. Kroppen blev ikke længere opfattet som styrkefuld, men som et sårbart, dødeligt legeme forbundet med menneskelig deroute.

90 mesterværker

Særudstillingen Bacon, Freud, and the London Painters præsenterer i alt 90 værker af kunstnerne fra ”The School of London” – kun enkelte af disse har tidligere været vist i Danmark.

Den samlede liste af deltagende kunstnere er: Francis Bacon, Lucian Freud, Michael Andrews, Frank Auerbach, David Bomberg, William Coldstream, R.B. Kitaj, Leon Kossoff, Paula Rego og Euan Uglow. 

Udstillingen organiseres af Tate London i samarbejde med ARoS.

Tak til

A. P. Møller Fonden

Knud Højgaards Fond

Augustinus Fonden

Lemvigh-Müller Fonden

C.A.C. Fonden

Beckett-Fonden

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond