Udstillingen omfattede 45 svævende skulpturer; de såkaldte mobiler samt et enkelt maleri. I mere end 50 år arbejdede Ib Geertsen med mobilerne - de første kom til verden i efterkrigstidens mørke, og med deres glade farver og fascinerende former tændte de et lille håb i den danske kunstinstitution. De asymmetriske skulpturer er i fuldstændig ligevægt, når de drejer om sig selv i fine bevægelsesmønstre og skaber en næsten hypnotisk effekt i mødet med publikum.
Utraditionel iscenesættelse
IB GEERTSEN - MOBILER var et utraditionelt tiltag, idet udstillingens ramme ikke var udformet som et sædvanligt galleri, men som en park, hvor man af snoede stier gik gennem en skov af både frit hængende og stående mobiler. Referencen gik tilbage til Ib Geertsens unge dage, hvor han blev udlært som anlægsgartner i Århus og som sådan fungerede i Vennelystparken i Århus - netop der, hvor en af hans granitskulpturer er opstillet.
Om Ib Gertsen - Mobiler
Med undtagelse af ganske få af de repræsenterede mobiler på ARoS var alle værker på udstillingen hentet fra kunstnerens private hjem i Valby. Her har mobilerne prydet Ib Geertsens have gennem årene. En del af udstillingskonceptet bestod derfor i, at mobilerne grundet vind og vejr var præget af tidens tand og pegede tilbage på den årrække, dansk modernisme har lagt bag sig.
Ib Geertsen var autodidakt kunstner og æresmedlem af Det Kongelige Danske Kunstakademi. I 1985 modtog han livslang ydelse fra Statens Kunstfond. Ib Geertsen tilhørte gruppen af de såkaldte konkrete kunstnere, der i midten af det 20. århundrede rensede deres kunstværker til et minimum, så kun den abstrakte form stod tilbage. Ligesom kunstnerkollegaerne, der blandt andre talte Robert Jacobsen og Richard Mortensen, kredsede Ib Geertsen om det sagnomspundne Galerie Denise René i Paris, som var højsædet for den modernistiske kunst.
I 1947 grundlagde Ib Geertsen sammen med blandt andre Albert Mertz og Richard Winter kunstnersammenslutningen LINIEN II, som siden blev synonym med den danske konkrete kunstscene: et ungt alternativ for eksperimenter med den abstrakte kunst.
I de tidlige år var det maleriet, der optog Ib Geertsen, men ønsket om at gøre formen i billedet tredimensionel og konkret kom i 1949 til udtryk med kunstnerens første mobile. Linjen sprang ud af maleriet for at blive Ib Geertsens primære beskæftigelse og personlige særkende; et arbejde kunstneren videreudviklede og perfektionerede til det sidste.
Kunstens sociale sigte
Mobilernes glade farver, kraftfulde former og energiske udtryk afslører Ib Geertsens sociale sigte som en væsentlig del af sin kunstneriske praksis. Kunsten skal berige folket og påvirke mennesket i en positiv retning. Samspillet mellem værkernes form, farve og balance skal i fuldstændig overensstemmelse skabe en beroligende effekt på betragteren. Ib Geertsen står således bag en række udsmykningsopgaver i det offentlige rum: på skoler, hospitaler, husgavle, universiteter og sågar i en fodgængertunnel, har kunstneren bragt det konstruktive formsprog til kendskab for danskerne.
Grundlægger af nyt form- og skulptursprog
Ib Geertsen har i sit årelange arbejde med balance, farvesammensætninger, linjer og fladestrukturer skabt et nyt skulptur- og formsprog, til stor inspiration for en række samtidskunstnere som blandt andre tæller Olafur Eliasson, John Kørner og Kasper Bonnén. I sin høje alder er kunstneren i færd med sit internationale gennembrud og har for nylig åbnet udstilling i London på Rocket Gallery. Herforuden er flere af Ib Geertsens værker netop erhvervet af Ny Carlsbergfondet og undervejs som donationer til institutioner rundt omkring i Danmark.