I foråret 2009 blev kunstnerne sluppet løs i museets magasiner blandt de mange malerier, skulpturer, installationer, videoer, fotos og tegninger, som for de flestes vedkommende sjældent udstilles. Hver kunstner fik tildelt en kube på 6x6x6 meter, hvor de hver især kunne iscenesætte de udvalgte værker - naturligvis med et kraftigt personligt islæt fra hver enkelt kunstner. Ud fra antallet af værker var det kun en lille del af den omfattende samling, der blev en del af udstillingen.

Der er mange årsager til, at nogle værker sjældent eller aldrig kommer frem i lyset, selv om de som enkeltværker er centrale i såvel museets samling som i dansk kunsthistorie. For danske museer er det en vigtig opgave at bevare kulturarven. Derfor er det helt afgørende, at museer ligesom ARoS tager vare på samlingen som helhed, også selvom mange værker ikke umiddelbart passer sammen med skiftende tiders kunstsyn.

Som et lysende eksempel på, at det ikke nødvendigvis er mangel på kunstnerisk kvalitet, der bortdømmer værkerne fra udstillingssalene, kan nævnes museets malerier af Vilhelm Hammershøi. I årtier blev hans gråtonemalerier med molstemte motiver bortdømt, indtil synet på hans kunst i slutningen af 1900-tallet brat skiftede, og kunstneren fik det store internationale gennembrud med udstillinger over hele verden.