I Wim Wenders’ fotografier skildres en verden, hvor det gådefulde og det poetiske hos mennesket og dets omgivelser står i centrum.  Wim Wenders begyndte at arbejde med farvefotografiet i 1983, mens han var på udkig efter en lokation til filmen Paris, Texas. Han brugte her fotografiet som en måde at skærpe sine sanser på, og som et redskab til at lære lyset, farverne og landskabet at kende. Siden har han ikke kun brugt fotografiet som et redskab til at finde velegnede steder til filmoptagelser, men også som et selvstændigt medie. Wim Wenders finder sine foretrukne motiver i de store vidtstrakte, fjernt beliggende og øde områder i USA og Australien. Han fotograferer det monumentale landskab, hvor horisonten altid er tilstedeværende og kompositorisk deler billedet i to halvdele.

Fraværet af mennesker er noget af det første, der slår én i mødet med udstillingen. Hvis man ser nøje efter, er der dog spor efter mennesker i alle fotografierne. Hjulsporet, som udgør en endeløs vej gennem ørkenen i den australske outback eller det opdyrkede landskab i den amerikanske stat Montana peger på det liv, der leves disse steder. Det er ingenmandslandet mellem natur og kultur, det overvældende landskab mærket af civilisationen, der interesserer Wim Wenders.