Legepladsen ved ARoS

Legepladsen ved ARoS

Midt mellem ARoS og Musikhuset har den danske kunstner FOS skabt legepladsen PARIS – et sted hvor kunst, leg og fantasi mødes. Her kan I klatre, rutsje, balancere, lege i sandet og gå på opdagelse blandt de farverige skulpturer.


FOS, der også er repræsenteret i ARoS’ samling, har skabt en kunstnerisk legeplads, der genfortolker en række af byens markante steder som rådhuset, museet og forsamlingshuset – på børnenes præmisser. I PARIS er der ingen regler, og I har frit spil til at bruge legepladsen på den måde, I synes er allersjovest.

”Leg og kunst har meget til fælles. Begge handler om at skabe nye forbindelser og se verden på nye måder. Når vi leger, kan et træ blive til et bjerg, og et reb til en redning. Leg bryder vores faste blik på verden – præcis som kunsten gør,” siger FOS.

PARIS er gratis at benytte og åben for alle året rundt.

Kom og leg – og vær med til at bringe liv og fantasi ind i Musikhusparken!

Legepladsen PARIS er realiseret med generøs støtte fra Salling Fondene.