Med inspiration fra både tysk ny-ekspressionisme og punkens energi spejlede De unge vildes værker de kulturelle og samfundsmæssige strømninger i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Foredraget belyser, hvordan De unge vilde i deres kunst arbejdede med både sociale og politiske forhold, og hvordan populærkulturen hos dem spillede en væsentlig rolle – både æstetisk og tematisk. Der vil være værkeksempler fra kunstnere som Helmut Middendorf, Claus Carstensen, Erik A. Frandsen, Inge Ellegaard og andre kunstnere, som er rigt repræsenteret i ARoS’ samling og hvis malerier markerede et væsentligt skifte på den danske kunstscene.
Pris: 75 kr. ex. entré til museet
Har du ikke årskort skal du huske at købe entré til museet.
Foredragsrækken 'Formiddagskunst' varetages af ARoS’ formidlingsassistent Martin Bjerg Dahl, stud.mag og bachelor i Æstetik og kultur med tilvalg i kunsthistorie. Martin har stor erfaring med kunsthistorisk formidling, herunder foredrag.
Husk at du på dagen kan få refunderet din entrébillet, hvis du køber årskort.
Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du sætte dine billetter til salg under begivenheden på Facebook her.
Her kan du også efterlyse billetter, hvis arrangementet skulle være udsolgt.