ÅBENT I DAG 10 - 22
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

James Rosenquist , Swimmer In The Econo -mist (painting 3), Oil On Canvas ,  402 × 610 Cm , 1997-98, Solomon R. Guggenheim Museum (c ) Estate Of James Rosenquist , VG Bild -Kunst , Bonn , Visda , 2017

James Rosenquist, Swimmer In The Economist (painting 3). Solomon R. Guggenheim Museum (c ) Estate Of James Rosenquist , VG Bild-Kunst, Bonn, Visda, 2017

Amerikansk popkunstner

James Rosenquist: Painting as Immersion 

14. april - 19. august

❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎ - Politiken
★★★★ - Børsen
★★★★ - Kristeligt Dagblad
★★★★ - Jyllands-Posten
★★★★ - Aarhus Stiftstidende
"En fantastisk udstilling (...) Den efterlader dine øjne helt mættede af farve.” ”- Magasinet Kunst

Den sidste store amerikanske popkunstner James Rosenquist døde sidste år, efter et langt liv og som én af USA’s mest indflydelsesrige kunstnere indenfor popkunsten. Sammen med Andy Warhol og Roy Lichtenstein har han siden 1950’erne været med til at ændre billedkunsten, til at kunne være mere end malerier i guldrammer. Hans malerier er af et format, som man ikke kendte til før ham. Og det skal forstås både i overført og bogstavelig forstand. For i 1960’erne begyndte han at arbejde med enorme størrelser, som han havde et indgående kendskab til, fra sit arbejde som billboard. Som man vil kunne opleve på udstillingen, er det ikke unormalt at Rosenquists billeder er så store, at de strækker sig udover ens synsfelt. 

❤️❤️❤️❤️❤️ "Sansebombarderende og farvestrålende udstilling af James Rosenquist på ARoS" - @politikens udsendte drukner...

Slået op af ARoS Aarhus Art Museum15. april 2018

Udstillingen vil strukturere sig om 3 centrale og monumentale værker, hvor de kæmpemæssige panel-malerier er blevet til rum: det ikoniske popkunst værk Horse Blinders (1968), Horizon Home Sweet Home (1970) som med sine spejl-paneler og dramatiske tøris-tåger for alvor giver fornemmelsen af billedet som illusion, og sidst men ikke mindst, det overvældende tre-delte værk The Swimmer in the Econo-mist (1997-98) ejet af Guggenheim NY, som strækker sig over imponerende 27 meter. Disse 3 helhedsinstallationer vil blive suppleret med store centrale værker, som strækker sig fra kunstnerens tidlige produktion i starten af 60’erne og helt frem til 2011.

Som en væsentlig del af udstillingen præsenteres også kunstnerens proces, hvor arbejdet med populærkulturens billeder, reklamer og blade i første omgang omsattes til collager, som senere dannede forlæg for de gigantiske malerier. ARoS’ kuratering viser i alt 52 værker samt en del arkivmateriale. Det tætte samarbejde med Rosenquist Studio har muliggjort, at vi kan inkludere disse hidtil usete collager og forarbejder i udstillingen. 

James Rosenquist er født i North Dakota i 1933 og gik på kunstakademiet i Minnesota. Han arbejdede som industriarbejder og i reklamebranchen inden han i 1950’erne flyttede til New York, hvor han hurtigt begyndte at omgås kunstnerne fra generationen før popkunsten - de kunstnere man betegner som de abstrakte ekspressionister. Han delte atelier med andre af USA’s kendte kunstnere som Ellsworth Kelly og Agnes Martin, hvorigennem han lærte Robert Rauschenberg og Jasper Johns at kende. Han arbejdede som skiltemaler i Brooklyn og på Manhattan, med de store Amerikanske skilte-formater, bedre kendt som billboards. Og han malede de samme motiver igen og igen. Som han sagde: ”Jeg malede billboards over hver en kiosk i Brooklyn, i en sådan grad at jeg kan male en Schenley whiskyflaske i søvne.”   

Katalog

Til udstillingen udarbejder vi et katalog på dansk, engelsk og tysk. Det bliver en omfattende produktion med den nyeste forskning inden for feltet. Forfatterne er foruden de to direktører Yilmaz Dziewior og Erlend G. Høyersten, den anerkendte tyske kunsthistoriker, Tom Holert, som skriver om Rosenquists helt særlige rumligheder; kurator og specialist på Museum Ludwig Stephan Diederich, der gennemgår udstillingens tematikker, den yngre tyske kunsthistoriker, Tino Grass der lægger helt nye vinkler på Rosenquists arbejde; konservator Isabel Gebhardt, som beretter om den intensive konservering af, og forskning i, Horse Blinders værket, Tim Griffin, tidligere chefredaktør på det anerkendte amerikanske kunstmagasin Artforum, beretter om popkunstens politiske potentiale med udgangspunkt i James Rosenquists værker og Sarah Bancroft, Studio manager hos Rosenquist Studio har bidraget med en omfattende artikel samt biografi suppleret med personligt billedmateriale

Udstillingen bliver den hidtil største præsentation af James Rosenquist i Europa.

Udstillingsansvarlig: Overinspektør Lise Pennington

An exhibition by the Museum Ludwig in Cologne in cooperation with ARoS Aarhus Art Museum

Museum Ludwig _Logo _neu

Denne udstilling er støttet af Terra Foundation for American Art

TER_Primary _Lockup _Medium 

Sponsorer:

Augustinus _logo _25cmBecket

15-juni -fonden -logo

©ARoS 2017