ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

James Rosenquist , Swimmer In The Econo -mist (painting 3), Oil On Canvas ,  402 × 610 Cm , 1997-98, Solomon R. Guggenheim Museum (c ) Estate Of James Rosenquist , VG Bild -Kunst , Bonn , Visda , 2017

James Rosenquist, Swimmer In The Economist (painting 3). Solomon R. Guggenheim Museum (c ) Estate Of James Rosenquist , VG Bild-Kunst, Bonn, Visda, 2017

Pressemeddelelse marts 2018:

James Rosenquist: Painting as immersion - amerikansk popkunstner

14. april - 19. august 2018

Lørdag den 14. april åbner ARoS særudstilling med den amerikanske popkunstner James Rosenquist. Udstillingen Painting as immersion præsenterer over 50 værker og er den hidtil største James Rosenquist-udstilling i Europa.

- Det bliver en fantastisk udstilling, hvor vi præsenterer et meget omfattende udvalg af James Rosenquists værker. Dette er blandt andet gjort muligt via et tæt samarbejde med Museum Ludwig i Køln og James Rosenquist Studio, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS. 

Sammen med Andy Warhol og Roy Lichtenstein var Rosenquist fra 1950’erne med til at etablere popkunst som kunstretning. Han blev især kendt for sin brug af reklameæstetik i sit kunstneriske virke i 60’erne, og for sine enorme formater, som han begyndte at arbejde med i 70’erne. Inspirationen havde han fra sit arbejde som billboard-skiltemaler i den amerikanske reklamebranche i 50’erne. Rosenquists værker er ofte tre til fem meter høje og ti meter lange – et enkelt måler endda over 27 meter.

- Rosenquist vil bryde med maleriets flade, så det føles som at gå ind i en illusion. Derfor benytter han sig af disse massive og overvældende, nærmest opslugende, store billedflader, som han i visse tilfælde bygger op som hele rum. Her bliver man som beskuer omsluttet af værket og får mulighed for, visuelt, at dykke ned i maleriet, siger overinspektør og kurator for udstillingen Lise Pennington, ARoS. 

OM UDSTILLINGEN

Udstillingen på ARoS rummer over 50 værker, en del arkivmateriale og hidtil usete collager. Den er bygget op omkring tre af Rosenquists centrale og mest monumentale helhedsinstallationer: Horse Blinders (1968), som fra 2015 til 2017 har undergået en gennemgribende konservering på Museum Ludwig, Horizon Home Sweet Home (1970), som med sine spejl-paneler og dramatiske tåger af tøris for alvor giver fornemmelsen af billedet som illusion, og det overvældende tredelte værk The Swimmer in the Econo-mist (1997-98) ejet af Guggenheim New York, som strækker sig over 27 meter. De tre helhedsinstallationer bliver suppleret med andre centrale værker fra Rosenquists tidlige produktion fra sidst i 50’erne og frem til 2012, blandt andet det væsentlige værk F-111 (1974) udlånt af Estate of James Rosenquist.

OM KUNSTNEREN

James Rosenquist (1933 – 2017) er født i North Dakota. Han gik på kunstakademiet i Minnesota. I 1955 flyttede han til New York, hvor han studerede et år på kunstskolen The Art Students League og omgikkes kunstnerne fra generationen før popkunsten (de abstrakte ekspressionister). Fra 1960 lejede han et atelier i en bygning på det nedre Manhattan, hvor adskillige andre kendte amerikanske kunstnere også arbejdede, såsom Ellsworth Kelly og Agnes Martin (hvis atelier Rosenquist overtog). Herigennem lærte han blandt andet Robert Rauschenberg og Jasper Johns at kende.

I disse år dominerede forfattere som Jack Kerouac og Allan Ginsburg den amerikanske litteratur, mens Dean Martin, Jerry Lewis og Thelonious Monk var fremtrædende indenfor underholdning og jazzmusik i det miljø, hvor Rosenquist færdedes. Før han lejede sit atelier på Manhattan for at fokusere på sin karriere som kunstner, havde Rosenquist arbejdet som skiltemaler i Brooklyn og på Manhattan, og han malede de samme motiver igen og igen. Selv sagde han: Jeg malede billboards over hver en kiosk i Brooklyn i en sådan grad, at jeg kan male en Schenley whiskyflaske i søvne.

KATALOG

Til udstillingen er der udarbejdet et katalog på dansk, engelsk og tysk. Det er en omfattende produktion med den nyeste forskning inden for feltet. Forfatterne er foruden de to direktører fra henholdsvis Museum Ludwig og ARoS, Yilmaz Dziewior og Erlend G. Høyersten, den anerkendte tyske kunsthistoriker, Tom Holert, som skriver om Rosenquists helt særlige rumligheder; kurator og specialist på Museum Ludwig Stephan Diederich, der gennemgår udstillingens tematikker; den tyske designer og forsker Tino Grass, der lægger helt nye vinkler på Rosenquists historiske værk F-111; konservator på Museum Ludwig Isabel Gebhardt, som beretter om den intensive konservering af og forskning i værket Horse Blinders; Tim Griffin, der er tidligere chefredaktør på det anerkendte amerikanske kunstmagasin Artforum, diskuterer popkunstens politiske potentiale med udgangspunkt i James Rosenquists værker; og Sarah Bancroft, der er kunsthistoriker, kurator og Rosenquist-ekspert og hjalp med at kuratere en retrospektiv udstilling om Rosenquist på Guggenheim Museet i 2013 (foruden at være den nuværende Studio manager hos Rosenquist Studio og leder af The Rosenquist Foundation), har bidraget med en omfattende artikel samt biografi suppleret med personligt billedmateriale.

Udstillingsansvarlig: Overinspektør Lise Pennington, ARoS.

Pressefotos kan vederlagsfrit downloades fra via Dropbox mod korrekt kreditering.

 

For yderligere information:

Anne Riis, presseansvarlig, ARoS
M: 2888 4464 | T: 8730 6621 | ari@aros.dk

Lise Pennington, overinspektør, ARoS
T: D: +45 8730 6641| lp@aros.dk

Pressefotos kan vederlagsfrit downloades fra via Dropbox mod korrekt kreditering.

James -Rosenquist ,-Passion -flower ,-1987,-Olie -på -lærred ,-ARo S-Aarhus -Kunstmuseum

James Rosenquist, Passion Flower, 1987, ARoS Aarhus Kunstmuseum

James -Rosenquist ,-Untitled -(Joan -Crawford -Says ...),-oil -on -canvas ,-237-x -201-cm ,-1964,-Museum -Ludwig ,-Köln -(c )-Estate -of -James -Rosenquist ,-VG-Bild -Kunst ,-Bonn ,-Visda ,-2017,-photo -Rheinisches -Bildarchiv -Köln

James Rosenquist, Untitled (Joan Crawford Says ...), 1964, Museum Ludwig, Köln, Estate of James Rosenquist, VG-Bild-Kunst, Bonn, Visda 2017. Photo: Rheinisches Bildarchiv, Köln

An exhibition by the Museum Ludwig in Cologne in cooperation with ARoS Aarhus Art Museum 

Museum Ludwig _Logo _neu

Med støtte fra Terra Foundation for American Art

TER_Primary _Lockup _Medium 

Sponsorer:

Augustinus _logo _25cmBecket

15-juni -fonden -logo

©ARoS 2017