ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Danskkomedie

Pressemeddelelse september 2018

Agnes Slott-Møller - Helte og heltinder

29. september 2018 til 6. januar 2019, niveau 5

En central dansk symbolist og debattør. Agnes Slott-Møller var en af 1800-tallets stærke kunstnerskikkelser, der markerede sig som kvinde i et mandsdomineret miljø. Nu udstilles hendes helte og heltinder på ARoS.

Fra slutningen af september 2018 viser ARoS udstillingen Agnes Slott-Møller – Helte og heltinder. Udstillingen præsenterer blandt andet Agnes Slott-Møllers berømte skildringer af Valdemar Sejrs liv og kæmpeværker med motiver fra danske folkeviser.

- På den ene side var Agnes Slot-Møller en del af det moderne fremskridt. På den anden side så hun med melankoli tilbage på tiden før. Det gjorde hende til en sammensat skikkelse og kunstner. Hun havde en central placering i den danske symbolisme, og hendes søgen efter at genfinde en stærk dansk identitet i en urolig samtid minder om nutidens søgen efter nationale symboler. Derfor er udstillingen vigtig netop nu, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS.

HISTORISKE MOTIVER OG FOLKEVISER

Udstillingen Agnes Slott-Møller – Helte og heltinder præsenterer 69 værker, som overordnet er inddelt i to hovedgrupper; værker med historiske motiver og værker med motiver fra danske folkeviser.

I de historiske malerier beskæftiger Agnes Slott-Møller sig med Danmarkshistoriens helte og heltinder. Hun malede centrale figurer som for eksempel Niels Ebbesen, Dronning Margrete 1 og Valdemar Sejr, hvis regeringstid hun betragtede som et historisk højdepunkt. Hun skabte en hel serie på seks malerier om netop Valdemar Sejrs liv.  

Den anden værkkategori er folkevisemotiverne.

- Agnes Slott-Møller åbner op for en mere intim og følsom sfære i sine folkevisemalerier, hvor motiverne viser en melankolsk mytologisk sagnverden, og hvor kvinden ofte indtager hovedrollen som fortællingens heltinde. Folkevisemalerierne afspejler hendes ambition om at skabe en motivverden, hvor det moderne menneske drømmer sig tilbage til tiden før industrialiseringen, siger museumsinspektør og kurator for udstillingen, Jakob Vengberg Sevel, ARoS.

KORT OM AGNES SLOTT-MØLLER

Agnes Slott-Møller (f. 1862 – d. 1937) var gift med den danske maler Harald Slott-Møller (f. 1864 – d. 1937). Hun blev uddannet på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder fra 1878 til 1885 og hos maleren P.S Krøyer (f. 1851 – d. 1909).

Agnes Slott-Møller placerede sig inden for symbolismen, der oprindeligt opstod i Frankrig i slutningen af 1800-tallet. I perioden fra 1891 til 1900 var Slott-Møller tilknyttet Den Frie Udstilling som stiftende medlem, og med sine markante meninger deltog hun ofte i den offentlige debat.

KATALOG

I forbindelse med udstillingen udgiver ARoS et katalog med artikler af: mag. art Iben Overgaard, der giver et overblik over Agnes Slott-Møllers biografiske og kunsthistoriske udvikling, lektor ved litteraturhistorie på Aarhus Universitet Lis Møller, der indskriver Agnes Slott-Møller i en samtidig europæisk strømning af middelalderisme,  museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel, der skriver om Agnes Slott-Møllers åndelige slægtskab med Georg Brandes og Friedrich Nietzsche og deres forståelse af den ”aristokratiske realisme”

Pressefotos kan vederlagsfrit downloades via Dropbox mod angivelse af fotografnavn.

For yderligere information:

Museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel
2835 2656 /  jvs@aros.dk

Presse- og kommunikationsafdelingen:

Anne Riis: 2888 4464 / ari@aros.dk
Jens Henrik Daugaard: 2888 4467 / jehd@aros.dk

Pressefotos kan vederlagsfrit downloades via Dropbox mod angivelse af fotografnavn.

Agnes Slott -Møller , Kong Valdemars Bryllup Med Dronning Dagmar , 1932, Courtesy Ringsted Rådhus , Foto Ole Akhøj

Agnes Slott-Møller, Kong Valdemars bryllup med Dronning Dagmar, 1932. Courtesy Ringsted Rådhus. Foto Ole Akhøj.

Udstillingen bliver til med støtte fra:

Magrethe __henrik

Knud -højgaards -fond_

Arne _v _s _f

©ARoS 2017