ÅBENT I DAG 10 - 21
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) 

Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) studerede på kunstakademiet i 1912-1915 og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1916. Hans kubistisk-inspirerede collager, og særligt hans berømte ’papkassebilleder’, vakte stor furore i de efterfølgende år. Disse værker gav anledning til den såkaldte ’dysmorfisme-debat’, der forklarede samtidens kunst som udslag af en smitsom sindslidelse. Det var dog langt fra Lundstrøms ønske at provokere med sin kunst. Tværtimod. Hans primære formål var at afprøve nye kunstneriske udtryk, hvilket værkerne fra hans såkaldte ’krøllede’ fase udtrykker. I løbet af 1930’erne var Lundstrøms valg af farver mere varierende, men hans motivkreds forblev begrænset til opstillinger og modelbilleder. 

Lundstrøm arbejdede generelt med en stram geometrisk forenkling i sin fortolkning af formerne. Han fremviste tydelig orden og klarhed. På samme måde var hans farvevalg enkelt og afbalanceret og meget præcist påført. Han brugte hovedsagligt en blå farve, som han sammenstillede med en lys hudfarve. I hans værker oplever man en farvemæssig forenkling, der hvor kroppens varme farveskala og den kølige blå baggrund skaber en interessant spænding. På den måde skabte han mere fylde i de ellers meget afgrænsede og flade geometriske former.

Stående model

Stående model, 1931

Lundstrøms Stående model adskiller sig på mange måder fra tidligere tiders mere naturalistiske fremstillinger af kvindekroppen. Førhen søgte kunstnerne ofte at give en sanselig fremstilling af kroppen. Her er der snarere tale om en analyse af forholdet mellem kroppens farver, lys, skygger og former. Kvinden står med ryggen til og med hovedet drejet, så man kun kan se hendes ansigt i profil. Hun har hverken mund, næsebor eller øjne, og ansigtets såvel som kroppens detaljer synes udviskede og reduceret til et minimum. Hele figuren er derimod bygget op omkring rene grundformer, og Lundstrøm har med sine penselstrøg modelleret kroppens former frem, så kvindens proportioner er underlagt en stram geometrisk forenkling. Lundstrøms brug af geometriske former skaber en ro omkring kvindefiguren. Hun virker på én gang levende og fastfrosset.

Selvom Lundstrøm har malet efter en levende model, er der ikke tale om et egentligt portræt. Billedet er et forsøg på matematisk at udforske kvindefigurens proportioner, og samtidig arbejde med farven som formdannende element, hvilket var en stor del af modernismens projekt.

©ARoS 2017