ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Tidlig modernisme

kunstnere

Emil Jens Adolf Baumann Jerichau Erik Stæhr-Nielsens Oluf Hartmann Edvard Weie Harald Giersing Karl Isaksons Olaf Rude Vilhelm Lundstrøm

Efter år 1900 voksede en radikalt anderledes kunstopfattelse frem. Dette nybrud fik fællesbetegnelsen ’modernisme’. De modernistiske malere gjorde op med den tidligere kunst, naturalismen og impressionismen, hvis primære mål var at skildre den synlige verden så objektivt og sandfærdigt som muligt. De rettede i stedet fokus mod kunstens egne æstetiske kvaliteter. Nu var det op til den enkelte kunstner selv at skabe sit personlige billede af virkeligheden, og det mest afgørende var måden, man malede sine selvvalgte motiver på. Med afsæt i æstetikkens love for kombination, rum, form og farve overførte de deres egne frie og subjektive opfattelser af virkeligheden til lærredet. Både internationalt og herhjemme udviklede modernismen sig til en kompleks helhed af forskellige stilretninger og ismer; herunder fauvismen, kubismen, ekspressionismen.

I Danmark brød modernismen for alvor igennem i det andet årti af det 20. århundrede. Kunstnere som  Harald Giersing, Karl Isaksons,Edvard Weie, Olaf Rude og Vilhelm Lundstrøm stod klar til at revolutionere billedmediet. I samlingen på ARoS er de klassiske danske modernister rigt repræsenteret med værker, som i deres samtid var revolutionerende og nytænkende. Set med nutidens øjne, fremstår de stadig ligeså kraftfulde og smukke som dengang. 

Fauvismen

De fauvistiske malere betragtede farven som maleriets væsentligste virkemiddel. De lod sig påvirke emotionelt af det valgte motiv og overførte et orgie af stærke og rene farver til lærredet med brede penselstrøg. Da fauvisternes værker i 1905 blev vist på Salon d'Autome i Paris, fik de af samme årsag tilnavnet ’Les fauves’, som på dansk betyder ’vilddyrene’. Henri Matisse og André Derain var de to ledende skikkelser inden for stilretningen fauvisme. 

Kubismen

Georges Braque og Pablo Picasso dannede fortrop for kubismen. De gjorde op med centralperspektivet som det styrende princip for billedkompositionen og splintrede motivet i flere dele, så man så det fra flere vinkler samtidigt. I tråd med Einsteins relativitetsteori, der hævdede, at der ikke fandtes én objektiv sandhed, men mange sandheder, dyrkede de kubistiske malere det flerdimensionelle i form af forskudte planer, opbrudte rum og figurer. Gennem kunsten skildrede de virkeligheden som en kompleks størrelse bestående af mange forskellige indtryk og synsvinkler, der gensidigt påvirkede hinanden, helt i tråd med Einsteins ånd.

Ekspressionismen

Betegnelsen ’ekspressionisme’ bruges i bred forstand om kunst, der overdriver og forvrider formerne og anvender en stærk kolorit i forsøget på at udtrykke menneskelige følelser. Berømte malere som Vincent van Gogh, Paul Gauguin og Edvard Munch er alle eksponenter for den ekspressive kunst. De ekspressive malere forsøgte at overføre menneskets indre sjæleliv og frygtelige lidenskaber til lærredet. I snæver forstand bruges betegnelsen ekspressionisme om de tyske kunstnergrupper ’Die Brücke’ og ’Der Blaue Reiter’, der endvidere – og særligt i Kandinskys tilfælde – udviklede det abstrakte maleri.

©ARoS 2017