ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Surrealisme (1930-1945)

Kunstnere

Vilhelm Bjerke Petersen Richard Mortensen Ejler Bille Franciska Clausen Wilhelm Freddie

Den surrealistiske bevægelse opstod i Frankrig i mellemkrigsårene. I spidsen stod den franske digter André Breton, der udgav det første surrealistiske manifest i 1924. Breton skrev blandt andet, at kunstens formål var "at opløse de hidtil modsigende tilstande - drøm og virkelighed - i en absolut realitet, en surrealitet". Den surrealistiske bevægelse kom også til Danmark, hvor den fik stor betydning for den kunstneriske udvikling. De surrealistiske kunstnere hyldede drømmene og fantasien, og de var fascineret af det bizarre, selvmodsigende og irrationelle i mennesket. Særligt psykoanalytikeren Sigmund Freuds teorier om det underbevidste inspirerede dem. Deres kunstneriske eksperimenter var afledt af de mange nybrud efter 1. verdenskrig, hvor drømmen om en stabil verdensorden var blevet ødelagt. Blandt andre Joan Miro, Max Ernst, Yves Tanguy og André Masson dyrkede det spontane. De ønskede at tegne uden at tænke, at slå fornuften og bevidstheden fra. Andre kunstnere som Dali og Magritte malede i højere grad groteske, uvirkelige og yderst detaljerede motiver inspireret af deres drømme. Det ubevidste og erotiske var hos surrealisterne en fælles drivkraft. Gennem underbevidstheden skulle mennesket blive frigjort af fornuften.  

Herhjemme blev danske malere som Richard Mortensen, Ejler Bille og Vilhelm Bjerke Petersen bannerførere for den surrealistiske bevægelse. Særligt kunstneren Wilhelm Freddie gjorde surrealismen kendt i Danmark. Skønt den danske surrealisme var præget af splittelse og aldrig blev forenet i nogen egentlig bevægelse, trak de surrealistiske eksperimenter i mellemkrigsårene spor langt op i det 20. århundredes danske kunst.

Flere af museets surrealistiske værker har deltaget i banebrydende udstillinger i 1930'erne, hvor de skabte røre i datidens kunstopfattelse. 

©ARoS 2017