ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Popkunst

KUNSTNERE

Andy Warhol Claes Oldenburg Robert Rauschenberg Edward Kienholz

Reklamer, fotografier og udklip fra magasiner og aviser samt billeder af berømtheder og aktuelle politiske begivenheder blev i løbet af 1950’erne en del af kunsten. Denne tendens blev kaldt for ’popkunst’, fordi det netop var populærkulturens billeder, kunstnerne lod sig inspirere af.

Begrebet popkunst blev opfundet af den engelske kunstkritiker Lawrence Alloway. Han så nogle fællestræk hos kunstnere som Jasper Johns og Robert Rauschenberg i USA og ’Independent Group’ i London, der bl.a. talte Richard Hamilton og Eduardo Paolozzi som medlemmer.

Popkunsten var udtryk for en demokratisering af kunsten. Ideerne bag stilarten hang i høj grad sammen med den udvikling og de værdier, som opstod i 1960’ernes samfund med udbredelsen af massemedierne, forbrugersamfundets vækst og den industrielle fremgang. Særligt i USA gjorde popkunsten også op med den abstrakte ekspressionismes fokus på menneskets indre verden. I stedet vendte popkunstnerne blikket mod den ydre virkelighed; en virkelighed præget af konstante billedstrømme fra TV, den voksende storby og sladderpressens dyrkelse af berømtheder. Hvor nogle kunstnere som Jasper Johns og Robert Rauschenberg anvendte et mere malerisk formsprog, benyttede folk som Andy Warhol og Roy Lichtenstein tidens kommercielle teknikker - eksempelvis bladenes og avisernes trykketeknikker. I sine fotografiske silketryk af suppedåser o.l. dyrkede Warhol muligheden for at gengive det samme motiv igen og igen, mens Lichtenstein tog afsæt i tegneserien og dens genkendelige udtryk og fortælleform.
Blandt de danske kunstnere i 1960’erne var en kunstner som Per Kirkeby (fra Den Eksperimenterende skole) særligt inspireret af popkunstens billedsprog.

©ARoS 2017