ÅBENT I DAG 10 - 21
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Hein Heinsen (f. 1935)

Den danske teoretisk funderede billedhugger og minimalist Hein Heinsen (f. 1935) afsluttede sine studier på Kunstakademiet i 1962/63. I 1974 skabte han sammen med Stig Brøgger og Mogens Møller ’Institut for Skalakunst’, der kom til at stå for nogle af 1980’ernes mest komplekse rumudsmykninger og skulpturinstallationer. Heinsen blev i 1980 udnævnt til professor på kunstakademiet i København, hvor hans kunstforståelse fik stor betydning for den efterfølgende generation.

Or 37, 1984

Or 37, 1984

Or 37 er uden centrum og trods den mulige association til en granat, fremstår den helt abstrakt. Skulpturen bæres af et massivt, kompakt udtryk, hvis mørke bronzeoverflade bidrager til skulpturens mangetydige karakter. Snittene i formen synes tilfældige og forskydes i forhold til hinanden på en måde, der giver overfladen dynamik, uden at den virker ornemental eller pyntet. 

©ARoS 2017