ÅBENT I DAG 10 - 21
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Bjørn Nørgaard (f. 1947)

Bjørn Nørgaard (f. 1947) var en af Eks-skolens markante kunstnere. Særligt skolens ideologiske linje var han med til at tegne. I midten af 1960’erne arbejdede Nørgaard med skulpturen og objektet som sit primære udtryk. For Nørgaard kunne alt principielt forstås som kunstnerisk materiale. Det gjaldt eksempelvis hans ’skulpturelle demonstrationer’, som han kaldte sine happenings i 1966-67, der primært var undersøgelser og sansninger af forskellige materialers karakter: gips, glas, pap, ståltråd. Også det politiske var for Nørgaard et gangbart kunstnerisk materiale: ”Alt er politisk, kunsten er ved sin blotte tilstedeværelse og intet andet et politisk udsagn”. Hans skulpturelle demonstrationer udviklede sig således i slutningen af 1960’erne i en mere politisk retning. Sammen med Lene Adler Petersen udførte han de såkaldte SLUMP-aktioner, som var egentlige antropologiske studier over livet, kulturen og samfundet, og de havde et klart politisk sigte. Mest kendt er aktionen Den kvindelige Kristus, hvor Adler Petersen, bærende på et kors, gik nøgen gennem Københavns Fondsbørs. Også sin berømte hesteofring udførte Nørgaard sammen med Adler Petersen. Aktionen omfattede slagtning og partering af en hest, hvis dele systematisk blev lagt i syltetøjsglas, alt imens Adler Petersen messede en rituel sang skrevet af Henning Christiansen. Begivenheden blev opfattet som et markant politisk statement om Vietnamkrigen, og selv om Nørgaard og Adler Petersen ikke var blinde for de politiske implikationer i værket, måtte Nørgaard efterfølgende konstatere, at en aflivning af et dyr kunne skabe større furore i medierne end de utallige drab på uskyldige civile i Vietnam. Skjult under kritikken lurede diskussionen omkring kunstbegrebet, og hesteofringen satte tilsyneladende nye standarder for kunstens udtryk.

Thorvaldsens portrætbuster/Wasserspiegel, 1976

Thorvaldsens portrætbuster/Wasserspiegel, 1976

Titlen på denne installation henviser til den danske skulpturtradition. Nørgaard udfordrer de klassiske skulpturer ved at placere grisehoveder i stedet for portrætbuster på soklerne, der er placeret i nicherne.  Hvert grisehoved er benævnt med et navn på en kendt politiker, og dermed er Thorvaldsens portrætbuster/Wasserspiegel en parafrase over magthaverne.

Christian III´s gravmæle, 1975

Christian III´s gravmæle, 1975

Christian III´s gravmæle er en parafrase over Christian III´s gravmæle I Roskilde Domkirke. Soklen bærer fire søjler og en overligger, der krones af en kopi af Michelangelos Døende slave udstyret med et rødt banner. Mellem søjlerne, hvor konge-sarkofagen traditionelt har plads, ses en transparent kasse, som bl.a. indeholder et halvspist morgenmåltid og en flue på et æg. Henover hænger en fisk på et kors samt en gråspurv. Gravmælet står som et monument over hverdagen, der af Nørgaard ophøjes til noget lige så betydningsfyldt som en kongegrav. Skulpturen fremstår som en blanding af alvor og banalitet, og monumentet kan ses som en ironisk kommentar til samfundets magtstrukturer og de værdier, som er knyttet hertil. 

©ARoS 2017