Vær med til at sikre fremtidens museum

Vi er her for dig, og nu har vi brug for hjælp. Hver dag lægger vi os i selen for at levere den bedste kunst og de bedste oplevelser på ARoS.

Vi er 75% selvfinansierede, og corona-nedlukningen af ARoS har medført omfattende tab i form af manglende billetindtægter og tab af andet salg.

Al den hjælp vi kan få, gør en forskel. Hvis du vil være med til at sikre, at der fortsat er masser af kunst og oplevelser af højeste kvalitet på ARoS, kan du hjælpe ved enten en donation eller via et testamente.

Donation

Du kan donere via:

  • Mobile Pay på nummer 965761
  • Bankoverførsel til konto nummer 3627 – 0012104847

Hvis du donerer minimum 200 kr. kan du desuden hjælpe os på vej mod den væsentlige momsrefusion, vi som almennyttig forening er berettiget til ved mindst 100 donationer.

Bemærk: Hvis du oplyser dit cpr eller cvr-nummer og fulde navn kan du få et skattefradrag for din donation.

Såfremt du som privatperson oplyser dit CPR-nummer til ARoS, giver du samtidig samtykke til, at dette videregives til skattemyndighederne, så du kan modtage skattefradrag for din pengegave efter Ligningslovens § 8A. Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at kontakte ARoS.

Opret gratis testamente

Du har mulighed for at støtte ARoS ved at testamentere arv til museet. På den måde er du med til at sikre udviklingen af fremtidens museum – et museum med kerneværdierne appel, relevans og integritet. 

Støt ARoS via "Dokument 24"

Når du vælger at donere arv til os, kan du gratis oprette et testamente hos virksomheden Dokument 24. Testamentet oprettes ved, at du svarer på en række spørgsmål online, hvorefter testamentet straks sendes til dig pr. e-mail. Hvis du har spørgsmål til oprettelsen, får du gratis rådgivning hos Dokument24.

Start dit testamente her

Støt ARoS via "Mine arvinger" 

Hvis du vil støtte ARoS ved at testamentere arv til museet, står vores dygtige jurister fra Mine Arvinger klar til at rådgive dig gennem hele processen. Når du henvender dig hos Mine Arvinger, kan du få oprettet et testamente helt gratis, når du betænker ARoS gennem 30% løsningen eller med et legat på minimum 25.000 kr.

Læs mere om 30% løsningen

Ønsker du at blive klogere på, hvordan du kan betænke ARoS Museum i dit testamente, kan du på deres hjemmeside gratis booke en uforpligtende rådgivningssamtale med en jurist.

Læs mere om oprettelse af testamenter hos Mine Arvinger her.