Aktuel udstilling
Cindy Sherman – Tapestries
Få kunstnere har defineret postmodernitetens æra så stærkt som Cindy Sherman (f. 1954, Glen Ridge, USA). Sherman er kendt for sin serie af fotografier, hvor hun iscenesætter sig selv i forskellige roller. Hendes klassiske fotografier er skabt over en lang årrække, men i 2017 dukkede en ny type billeder op online. Sherman begyndte at dele ’selfies’. De opsigtsvækkende billeder, der kommenterer på hele fænomenet med digitalt ændrede ansigtstræk, har nu antaget en særlig storhed og permanens ved at blive omsat til et ganske andet medie, nemlig billedtæppet. For i Tapestries lader Sherman det 21. århundredes ansigtsændrende teknologi møde hæderkronet traditionelt håndværk i form af gobeliner.
Læs mere