Another Story:
Vi ser aldrig landskabet direkte – vi ser det altid gennem et filter, som historien, kunsthistorien eller litteraturen har skabt.
Janus La Cour – Fra Moesgård strand, 1892
"Der er en uforanderlighed i det, fordi landskabet lige dér, ved Moesgaard, har set sådan ud i mange år, og fordi aarhusianerne kender det. Men det er også foranderligt, underlagt kulturen og byen, der vokser.
På den ene side viser værket, at vi er en del af en historisk epoke, hvor vi er en lille afgrænset nutid i et kæmpe billede. Jeg er et lille jeg, der går her, ganske som der har gået tusindvis af andre før mig. Det ligger der et memento mori (red. ”husk at du skal dø”) i – at du er en lille del af noget stort.
På den anden side er der en smuk forkyndelse i sådan et guldalderbillede. Guldaldermalerne havde en fornemmelse af, at de stod over for det pågældende landskab for første gang og så det, som lå det i skabelsens morgen.
Så der ligger en historisk bevidsthed i maleriet, men også en værdsættelse af nuet. Fortiden skal jo gøres til kompromisløs nutid. Det er en spænding, jeg altid har med mig. Janus la Cour og hans penselstrøg har været med til at male landskabet frem. Måden, vi se og erindrer landskabet på, er enormt defineret af guldaldermalerne. La Cour har vænnet vores øjne til at se skønheden ved Moesgaard Strand. Vi ser aldrig landskabet direkte – vi ser det altid gennem et filter, som historien, kunsthistorien eller litteraturen har skabt."
Oplev værket på niveau 8