Emma Holten

Emma Holten

Emma Holten, feminist, rådgiver og debattør.

Vi ser en kvinde i sine egne tanker. Jeg får en følelse af, at hun gør sig umage.

Anna Ancher: En ung pige ordner blomster, ca. 1885

"Jeg har en kaffekop, hvor der står med graffitiskrift: ”Do women have to be naked to get into the Met!?” Det er fra et værk af gruppen Guerrilla Girls fra 1989. Det var en protest mod, at mindre end 5% af kunstnerne på Metropolitan Museum i New York var kvinder, mens kvinder udgjorde 85% af billederne af nøgne mennesker. Kvinder måtte godt være der, så længe det kun var for syns skyld.

Og det er heller ikke helt forkert: I verdenshistorien har de fleste kvinder brugt en substantiel del af deres liv på at tjene andre og leve uden rettigheder. På at blive set, ikke hørt. Det kan man stadig se i kunsten.

Anna Anchers billede vender op og ned på det. Vi ser en kvinde i sine egne tanker. Jeg får en følelse af, at hun gør sig umage. At hun gør noget for sin egen skyld. Ligesom Ancher gjorde, da hun malede det.

Lyset, der står ind i rummet, føles meget skandinavisk. Solen er stærk, men hænger lavt. Det minder mig om at se mine veninder i deres køkkener. Komme hjem til dem og vide, at jeg er i deres rum, og vi stoler på hinanden."

Oplev værket på niveau 8

Projektet er støttet af:

Danmarks Erhvervsfremmestyrelse