Andreas Roepstorff

Andreas Roepstorff, professor, Aarhus Universitet:

Når jeg står oppe i regnbuen, synes jeg det mest interessante er de spejlinger, der opstår

Olafur Eliasson: Your rainbow panorama, 2011.

"Jeg holder allermest af regnbuen, når man står nede ved åen og kigger op. Man ser dem, der kigger ud gennem regnbuen, og føler en forbindelse til dem. Titlen på værket er ikke My rainbow panorama, men Your rainbow panorama. Den lille forskydning kan jeg godt lide. Det er dit blik på verden.

Når jeg står oppe i regnbuen, synes jeg det mest interessante er de spejlinger, der opstår. Jeg kan allerbedst lide at stå og kigge langs den inderste runding, fordi du får spejlet byen på forskellig vis afhængig af lyset. For mig opleves regnbuen ikke så meget gående.

Det er også fantastisk bare at stå og kigge ud. Aarhus åbner sig. Det kendte landskab står hyper-reelt og meget klarere frem, fordi farverne er anderledes. Når man står og kigger ud på byen gennem de farvede vinduer, kan man efter et stykke tid ikke længere se farven. Den forsvinder. Lige indtil man kigger til siden. Så ser man farven igen."

Projektet er støttet af:

Danmarks Erhvervsfremmestyrelse