Residency januar

Visning i Atelier med TAKOTSUBO

Dato

Hvornår

Hvor

Niv. 1, Foyer

Kom og vær med d. 26. januar når det kunstneriske hold TAKOTSUBO inviterer offentligheden ind til en ugentlig visning af performativ karakter.

Her får man mulighed for at kunne se, hvad projektet har produceret af kunstnerisk materiale, komme med feedback og således blive en del af værkets skabelsesproces. Så tøv ikke med at finde Foyer på Niv. 1, når du besøger museet.   

Tegnestuen Rumgehør og et ungt hold af professionelle scenekunstnere vil udforske performativ konceptudvikling omkring tematikken hjertesorg. Projektet tager udgangspunkt i sygdommen kardiomyopati/”knust hjerte”, der på japansk kaldes TAKOTSUBO.

Ved at sætte fokus på et universelt tema som hjertesorg, vil det kunstneriske hold skabe rum for en ny måde at kommunikere om sorg og stress og sorg med ønsket om at fremme sundhed og trivsel blandt publikum – og særligt blandt unge, da antallet af depressionsramte borgere i alderen 15-25 er tredoblet siden år 2000. 


Du kan læse mere om TAKOTSUBO her

Gratis med årskort eller efter betalt entré.
Altid gratis entré for alle under 18 år.