Workshop

Hækl en livmoder med Rose Svane

Hækl en
livmoder med Rose Svane

Dato

Hvornår

Hvor

Salonen, Niv. 3

Til denne workshop bliver livmoderen som symbol og kraft helt konkret. Vi skal hækle en livmoder sammen med hækleikonet Rose Svane med inspiration fra udstillingen Désirs désordonnés af den franske kunstner Annette Messager.

Messager bruger kunsten til at overdrive og omfortolke det, vi allerede kender for at give et alternativt synspunkt fra den magiske kvindes position. På samme måde skal vi til denne workshop med vores hænder, garn og nål nyfortolke noget, der altid har været en stor del af kvinden: livmoderen. 

Efter workshoppen vil vi stå med et hæklet objekt: en fortolkning af vores egen livmoder. Og i bedste Annette Messager-stil kunne den komme op at hænge på stuevæggen derhjemme. 

  • Workshoppen indledes med en introduktion til udstillingen Désirs désordonnés. 
  • Rose Svane medbringer en opskrift på en hæklet livmoder, som man kan tage udgangspunkt i.

Workshoppen med Rose Svane er inspireret af udstillingen med den franske kunstner Annette Messager, der er aktuel på ARoS fra den 27. maj – 22. oktober 2023.

OBS! Medbring selv garn (et par garnnøgler og lidt restgarn) og hæklenål. Der er ikke noget rigtigt eller forkert garn, og det må gerne være skørt, underligt og anderledes.

Pris: 175 kr. ekskl. entré til museet. 

Køb din billet her

Har du ikke årskort, skal du huske at købe entré til museet.

Rose Svane har på fire år hæklet sig vej til en bogudgivelse, skabt hæklerier til kendte og holdt utallige talks og workshops. Hun bruger især hæklingen til at eksperimentere med, hvordan man gennem håndværket kan udtrykke sig, finde sin plads i verden som menneske og skabe en tættere relation til sig selv.  

Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du sætte dine billetter til salg under begivenheden på Facebook.

Her kan du også efterlyse billetter, hvis arrangementet skulle være udsolgt.

Se begivenheden på Facebook her