ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Præsentationsfilm af The Next Level

The Next Level

STOR UDVIDELSE AF AROS MED NYT UNDERJORDISK GALLERI OG NYT KÆMPEVÆRK AF AMERIKANSKE JAMES TURRELL.

Allerede en uge efter sin tiltræden som direktør for ARoS i januar 2014 år, præsenterede Erlend Høyersten sit projekt om en udvidelse af ARoS kaldet The Next Level. Det ambitiøse projekt er et væsentligt bidrag til at tage ARoS’ succes til det næste niveau og blive blandt verdens mest markante kunstmuseer.

The Next Level består af to elementer, begge under jorden og forbundet til den eksisterende bygning: Et kunstværk samt et 1400 kvm. stort galleri med tilhørende magasiner.

Den verdensberømte kunstner James Turrells værk fremstår som en integreret del af arkitekturen og er en kugleformet, sfærisk lysinstallation på 25 meter i diameter. Publikum passerer gennem eller omkring den unikke lysinstallation for at komme til det nye galleri under Officerspladsen. Adgangen til kunstværket og det nye underjordiske galleri vil ske via den nuværende særudstillingsfoyer, modsat hvor Ron Muecks skulptur Boy I dag er placeret.

AFGØRENDE PROJEKT

Erlend Høyersten betegner projekt ’The Next Level’ som en afgørende del af den forretningsplan, han har søsat sammen med museets øvrige ledelse og medarbejdere. Ambitionen er dels at ARoS skal præstere på et endnu højere niveau, dels at skabe et endnu bedre fundament for en udbygning af et frugtbart samarbejde med publikum, sponsorer, fonde og andre samarbejdspartnere, dels at skabe væsentlige samarbejdsrelationer til de største kunstinstitutioner i verden.

JAMES TURRELL – VOR TIDS MICHELANGELO  

Siden 1960’erne har den amerikanske kunstner James Turrell (f. 1943) arbejdet lys, farver og ruminstallationer. Han er i dag verdensledende på sit område, med permanente installationer i over 26 lande. Turrells bedst kendte værk er “Roden Crater” – en udslukt vulkan i Arizonas ørken, der i dag udgør verdens største kunstværk. Han købte det 400 000 år gamle og tre kilometer brede krater i 1979, og krateret er siden blevet et livslangt kunstprojekt. Her bygger han et enormt observatorium, hvor man kan studere himmelens lyskvaliteter i løbet af døgnet.

Mest af alt minder Turrells ofte farvestålende ruminstallationer om tredimensionelle lysmalerier, hvor han, som en moderne Michelangelo, forbinder det jordiske med det himmelske samt krop og følelse med sind og tanke.

Dobbelt genialt, "...et epokegrende projekt" der er solid lokalpolitisk opbakning til The Next Level - ARoS...

Posted by ARoS Aarhus Museum of Modern Art on 9. november 2014

Et mesterværk for eftertiden

Kunstværket til ’The Next Level’-projektet er en enestående, permanent kunstinstallation af den verdenskendte, amerikanske kunstner James Turrell. Værket matcher i størrelse, format og dristighed Your rainbow panorama og vil uden tvivl komme til at stå for eftertiden som et af James Turrells hovedværker. Og som en europæisk kunstattraktion i særklasse.
Kunstværket består af en underjordisk, svævende kugle i en dimension på 25 meter, der vil udgøre forbindelsesleddet mellem den eksisterende ARoS-bygning og det nye udstillingsgalleri. Adgangen til det nye galleri går således enten igennem kuglen eller gennem det store rum, der omslutter kuglen. Den sfæriske kugle er i sig selv et enestående kunstværk, der indvendigt vil byde gæsterne på en helt særegen, Turrell’sk oplevelse: Som han selv har udtalt, vil han skabe et ’observatorium for sjælen’ inde i kuglen, hvor han igennem farve og lys vil føre gæsten med ud i et landskab uden grænser. Også rummet udenom kuglen vil blive en oplevelse i sig selv, idet det som et spektakulært rum dybt under jorden vil vise museets mange gæster, hvorledes James Turrell på fascinerende vis arbejder med en unik arkitektonisk og kunstnerisk perfektion.

I sit kunstværk ønsker Turrell med enkle, rumlige og visuelle virkemidler at gøre farven til noget rummeligt – til noget, som ikke er påført en flade, men som et materiale, der omslutter os, og som vi kan træde ind i. Oplevelsen af farven bliver spektakulær og emotionel – vi påvirkes af farverne, idet de ændrer vores oplevelse af både tid og sted

The Next Level

Skitse af James Turrells værk

The Next Level

Skitse af James Turrells værk

The Next Level

The Next Level

Klik her for store billeder

©ARoS 2017