ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

1297

Jeppe Hein, Distance. Foto: Ole Hein Pedersen ARoS Aarhus Kunstmuseum

Move!

UDSTILLINGEN MOVE! TAGER PUBLIKUM MED PÅ EN UTRADITIONEL RUTE GENNEM VÆGGE OG RUM FRA EN TIDLIGERE UDSTILLING.

09.02.19 – 22.04.19, Niveau 5

Fra 9. februar kan publikum opleve danske Jeppe Heins interaktive værk Distance fra 2004 i en helt ny præsentation. Distance er en 400 meter lang kuglebane, som forvandler særgalleriet på niveau 5 til én stor bevægelig struktur. Værket bugter sig rundt i de scenografiske rammer fra udstillingen Agnes Slott-Møller – Helte og heltinder.

OM DISTANCE

Når den besøgende træder ind i galleriet, registreres det af en sensor, som frigiver en kugle. Kuglen starter sin færd igennem banen, og ved at følge kuglen bevæger man sig med rundt i et virvar af loops, skarpe hjørner, hejseværk og fald. Værket er designet af modulære stålskinner, hvilket betyder, at banens forløb varierer fra præsentation til præsentation.

Med hjælp fra Ny Carlsbergfondet erhvervede ARoS Distance efter Jeppe Heins soloudstilling Sense City i 2009. Installationen har siden været lånt ud til Indianapolis Museum of Contemporary Art i USA og Sørlandets Kunstmuseum i Kristiansand i Norge. 

OM JEPPE HEIN

Jeppe Hein (f. 1974) bor og arbejder i Berlin. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1997 og fra Städel Hochschule für bildende Kunst i Frankfurt am Main, Tyskland.

Hein har opnået stor anerkendelse på den internationale kunstscene, og hans innovative og banebrydende værker har været vist på nogle af de største museer verden over. Herunder på Centre Pompidou i Paris, Tate Liverpool i England, PS1 i New York, Barbican Centre i London, Sculpture Centre i New York og som repræsentant for den danske pavillon på EXPO2010 i Shanghai.

Jeppe Heins kunstneriske produktion kan bedst placeres i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og tekniske opfindelser. Hans installationer indeholder ofte et element af interaktivitet, der appellerer til, at vi kropsligt tager del i kunsten og oplever med sanserne

Jeppe Hein , Distance , 2004, Foto Simon LadefogedEn sensor registrerer, når man passerer indgangspartiet til udstillingen MOVE!, og en kugle sendes af sted i banens forløb. (Jeppe Hein, Distance, 2004, ARoS Aarhus Kunstmuseum, foto Simon Ladefoged)

Udstillingen bliver til med større fra:

JT_logo _move

Habalogo _move

©ARoS 2017