ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Monica Bonvicini , No More 1, 2016, (c ) Monica Bonvicini And VG Bild -Kunst , Photo Jens Ziehe , Courtesy The Artist

Monica Bonvicini, No More #1, 2016, (c) Monica Bonvicini And VG Bild -Kunst. Photo Jens Ziehe, Courtesy The Artist

Art & Porn   

29.05.19 – 08.09.19

Udstillingen Art & Porn markerer 50-året for billedpornografiens frigivelse, der i høj grad var ansporet af kunsten, som udfordrede gældende normer og plæderede for mere frisind.

Den 1. juli 1969 blev grænsen for, hvad man kunne opleve i det offentlige rum, radikalt ændret. Her blev billedpornografien nemlig frigivet i Danmark som det første sted i verden. Siden er pornoen blevet verdens største kulturområde, og dens virkemidler og æstetik har spredt sig til al øvrig mainstream-kultur. Det er en udbredt opfattelse, at internettets succes og udbredelse blev drevet frem af pornografi, og streaming-tjenester som fx Netflix kan da også takke pornoindustrien for dens arbejde med betalingssystemer og brugen af big data.

Sex-paralyseappeal og stats-censur

1960’erne var en brydningstid, der var præget af store forandringer. Kunstscenen var særlig aktiv i kampen for et mere frisindet samfund, og især Wilhelm Freddies værk Sex-paralysappeal tilskrives en central rolle i billedpornografiens frigivelse. Freddie var dog i første omgang noget forud for sin tid, da han allerede i 1937 udstillede værket, der hurtigt blev beslaglagt og Freddie idømt en såkaldt hæftestraf for pornografi.

30 år senere var tiden mere moden. Godt nok blev Freddies nye udgave af værket atter konfiskeret, men den megen virak om sagen - godt hjulpet på vej af Freddie selv - vakte noget mere i gehør i 60’erne og var med til at bane vejen for den endelige frigivelse af pornografien.

-  Historien om Freddies to udgaver af Sex-parlyseappeal er et glimrende eksempel på, hvordan kunst kan være med til at udfordre og rykke grænserne i samfundet og i sidste ende være katalysator for markante lovændringer. Derfor er vi også glade for at kunne præsentere begge udgaver i udstillingens åbningsrum, fortæller udstillingsansvarlig på Art & Porn, museumsinspektør Rasmus Stenbakken. 

De sidste barrierer brydes ned

Med tonen således slået an udfolder resten af udstillingen sig under en række forskellige temaer, der både belyser den historiske udvikling og den myriade af aspekter og forhold – gode som dårlige – der opstår i kølvandet på pornoens frigivelse frem til dag.

Undervejs illustreres blandt andet den udvikling, der er sket fra 60’ernes feminisme over MeToo-fænomenet til den nuværende fjerde-bølgefeminisme. En central skikkelse her er den tidligere pornoskuespiller Annie Sprinkle, der på egen krop oplevede den stigende pervertering og forråelse i porno, og efter at have medvirket i næsten 200 pornofilm stoppede hun karrieren.

 - Med afsæt i sine erfaringer som pornoskuespiller sprang Sprinkle ud som kunstner og skabte furore med en række performances, hvor hun bogstaveligt talt tilbød publikum et kig til sin livmoder. Mange yngre kunstnere indenfor fjerdebølge-feminismen forholder sig til Annie Sprinkle, så det er lidt af et scoop, at hun er med på udstillingen, lyder det fra Rasmus Stenbakken.

En anden kontroversiel skikkelse i udstillingen er Jeff Koons, der i værkserien Made in Heaven (1989) i stort format og uden omsvøb udstiller et samleje, han har med sin (daværende) kone. Værkets ublu fremstilling af den seksuelle akt nedbrød de sidste grænser, og pornoen og kunsten flød nu uhindret ind og ud af hinanden. 

Nye tider, ny censur

I udstillingens sidste del præsenteres en række yngre kvindelige kunstnere som fx Maja Malou Lyse og Amalie Ullmann, der bruger nogle af pornoens virkemidler i kampen for kvindens ret til at bestemme og udstille deres egen krop. Dette foregår ikke mindst på sociale medier, hvor kunstnerne konstant udfordrer den censur, som medier som Instagram og Facebook udøver over for deres brugere. 

Således slår denne sidste del af udstillingen en lettere ironisk krølle på kunstens forhold til pornoen. Wilhelm Freddies kamp mod censur er således aktuel igen, men hvor Freddie kæmpede mod statens censur, kæmper kunstnerne nu mod nogle af verdens allerstørste private virksomheder, der udøver en svært gennemskuelig censur på de allestedsnærværende sociale medier. 

Grænserne udfordres fortsat

Mangt og meget er sket i de 50 år, der er gået siden billedpornoen blev frigivet. Selvom grænserne konstant er blevet udfordret og rykket, er virkeligheden anno 2019 stadig meget kompleks. På den ene side har vi en voksende kommerciel pornoindustri og på den anden en ny-puritanisme, der søger tilbage mod tidligere tiders moral. Svævende over disse er MeToo-bevægelsen, der har formået at sætte kampen mod seksuelle overgreb massivt på dagsordenen og foranlediget dyb selvransagelse i mange miljøer.

Dette komplekse forhold mellem sex, porno, kunst og samfund både før og nu, løber som en rød tråd gennem Art & Porn:

Udstillingen viser, hvordan kunsten har været med til at normalisere og udfordre samfundets moralske rammer men peger også den på kompleksitet, der følger med udviklingen. Tiderne skifter, og den seksuelle revolution, som mange omfavnede ekstatisk i 60erne, og som hænger uløseligt sammen med billedpornografiens frigivelse, har også haft skyggesider og skabt forvirring. Dette afspejles også den dag i dag i verserende debatter om sex, grænser og moral i både ind- og udland,” forklarer Rasmus Stenbakken.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg.

NK_986_h _Freddie , Wilhelm

Wilhelm Freddie, Sex-Paralysappeal, 1936, Kunsten Museum of Modern Art 

Anna Uddenberg , Rich Rose , 2017, Installation , Courtesy Of The Artist And Gaga , Mexico City And Los Angeles . Images Omar Olguín

Anna Uddenberg, Rich Rose, 2017. Installation, Courtesy Of The Artist And Gaga, Mexico City And Los Angeles. Images Omar Olguín

KUNSTNERLISTE

Anna Uddenberg, Annie Sprinkle & Beth Stephens, Amalia Ulman, Arthur Køpcke, Betty Tompkins, Biba Fibiger, Bjørn Nørgaard Og Lene Adler Petersen, Carolee Schneemann, Gaspar Noé, Cindy Sherman, Elmgreen & Dragset, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen , Hans Henrik Lerfeldt, Jeff Burton, Jeff Koons, Jesper Fabricius, Katja Bjørn, Larry Clark, Lawrence Weiner, Linder, Lynda Benglis, Maja Malou Lyse, Marco Brambilla, Marilyn Minter, Marina Abramović, Matthew Barney, Mika Rottenberg, Mike Bouchet, Monica Bonvicini, Per Kirkeby, Peter Land, Pipilotti Rist, Ryan Mcginley, Sam Taylor-Johnson, Sarah Lucas, Simon Fujiwara, Susan Hinnum & Sarah Young, Suzette Gemzøe, Tom Of Finland, Ursula Reuter Christiansen, Valie Export, Wilhelm Freddie, William E. Jones, Wolfgang Tillmans.

Udstillingen bliver til med støtte fra:

Sparnord

Statens Kunstfond


©ARoS 2017