ÅBENT I DAG 10 - 22
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

ARoS Atelier

Ateliet er et arbejdsrum for skiftende kunstnere – nationale, internationale, ukendte og verdensberømte – der for kortere eller længere  perioder flytter deres praksis indenfor på ARoS, og publikum inviteres indenfor til at se og snakke om, hvordan den kunstneriske proces forløber.

ARoS Atelier er et helt særligt rum både for de arbejdende kunstnere og for det besøgende publikum. Derfor afprøver vi at huse forskelligartede praksisser og organisere samarbejder på kryds og tværs med aktører og institutioner i Aarhus, så vi er flere om at finde ud af, hvad der gør Atelieret til et godt sted at være.

Er du interesseret i at arbejde i vores Atelier, så skriv 10-15 linjer om dig selv og din praksis og send til programplanlægger Ole G. Jørgensen (olgj@aros.dki ARoS Public.  

Rune

Rune Fjord

Aktuel kunstner i ARoS Atelier: Rune Fjord

Kreativ direktør Rune FjordKunstner & Designer. Atelieret vil blive omdannet til en slags Art lab hvor forskellige former for konsistens vil blive undersøgt og arbejdet med.

TIDLIGERE KUNSTNERE I AROS ATELIER

Jakob Tækker
November 2018
Virkelighedens absurditeter er omdrejningspunkt i Jacob værker. Med skalamæssige forskydninger og digitale nurligheder konfronterer han os med de små spøjse og almengyldige hverdagserfaringer, som vi normalt ikke lægger mærke til. 

Tanja Nellemann Kruse
12. - 30. november
Ord er et omdrejningspunkt i Tanjas værker. De fungerer som værktøj til at forskyde virkeligheden og skabe nye billeder. En typisk strategi hos Tanja er at ’hacke’ rum, udsagn og situationer for at skubbe til måden, vi indretter og opfører os på. 

Louise Sparre 
Louise Sparre (1977) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2003, men bor og arbejder i dag i Aarhus. Omdrejningspunktet fra Louises arbejde er kroppen og vores kropslige væren-i-verden. Hun laver skulpturelle objekter ud af materialer så som stof, pels, læder, silikone, jern og kobber. 

Flux Factory
August - september 2018
Flux Factory blev grundlagt i 1994 og er et kunstnerdrevet residency-program og udstillingssted med base i New York. Omkring 40 lokale, nationale og internationale kunstnere med vidt forskellige kunstneriske praksisser så som maleri, skulptur, performance, fotografi, animation, video og kuratering er tilknyttet Flux Factory. Under deres ophold i ARoS Public vil ca. 30 kunstnere med 13 forskellige nationaliteter fra Flux Factory arbejde i ARoS Atelier. De vil afholde åbne workshops, artist talks, filmvisninger mm. Under deres ophold på ARoS vil Flux Factory vil ligeledes samarbejde med en række danske kunstnere, som inviteres indenfor i Atelieret. 

Mere info om Flux Factory

 Manoel Santos

Manóel Santos
I maj, juni og juli kan du møde den brasilianske street art kunstner Manoél Santos i ARoS Atelier. Santos arbejder på et stort værk, der skal stilles op på Godsbanen og undervejs vil han inddrage og samarbejde med en række forskellige gæster heriblandt hjemløse, flygtninge og indvandrere. Kig forbi og følge med i ARoS Atelier, Niveau 3

Feministisk Kollektiv Uden Navn
April 2018
Kollektivets arbejde går ud på at nedrive traditionelle forståelser af socioøkonomiske og biopolitiske identitetsroller. De arbejder aktivt på at synliggøre en alternativ kunstpraksis, som beror på kollektivitet, kritik, dannelse og aktivisme og samtidigt kræve deres plads på kunstscenen. 

Feministisk Kollektiv Uden Navn, blev dannet i 2016 og består af: Lil B. Wachmann, Dina El Kaisy Friemuth og Anita Beikpour 

Følg løbende med i deres nyheder på Instragram

Mathias & Mathias
Mathias & Mathias er en to-personers kunstnergruppe bestående af Mathias Dyhr og Mathias Toubro, der har arbejdet sammen siden 2012. M & M er en paraplystruktur,  et sted hvor arbejdet og udførelsen af ideen er vigtigere end ejerskabet over den.

Ingrid Høiskar Borgfjord 
Januar 2018
Ingrid Høiskar Borgfjord er født og opvokset ved kysten på Fosen i Norge. Efter 2 år på Norland kunst- og filmfagskole i Lofoten og 6 år på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København afsluttede hun i juni 2017 sin kandidatgrad i billedkunst på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Ingrid arbejder hovedsageligt med tegning, hvor hun tematiserer seksualitet, identitet og tilhørsforhold. Under sit ophold i ARoS Atelier vil hun arbejde med en kommende udstilling til Museet Kystens Arv på Stadsbygd i Norge. Med arbejdstitlen ”Remember the ocean” skal værkerne bestå af store kultegninger på ubehandlet lærred og gamle sejlduge.

Ingrid voksede op ved havet, og kystkulturen er en stor og vigtig del af hende og i projektet vil hun forsøge at frembringe det skrøbelige ved havet og livet langs kysten. 

Papmache Workshop 2_Maja Theodoraki

Kirsten Astrup
Kirsten Astrup er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder med videoinstallationer, musikkompositioner, performance-cabareter og papier-maché. Senest har hun lavet videoværket TROE OG AGTSOM, som hun har modtaget tre hæderspriser for. Værket er optaget i Centralpostbygningen i København og befinder sig genremæssigt et sted mellem cabaret, DR tv-serie, julekalender og musical-requiem.

I ARoS Atelier kommer Kirsten bl.a. til at fokusere på forberedelserne til sin soloudstilling på Museet for Samtidskunst i 2018. Udstillingen vil primært tage form som en videoinstallation baseret på nye musikkompositioner. Researcharbejdet indebærer en stor interesse for fortællinger knyttet til De Danske Statsbaner, DSB. Kig derfor endelig forbi atelieret til en uformel snak og en kop kaffe, hvis du - enten som tidligere eller nuværende ansat eller som passager - skulle ligge inde med anekdoter eller beretninger, du har lyst til at dele.

Kirsten kommer også til at arbejde med post-produktion af et nyt videoværk filmet i Taipei oktober 2017. Processen indebærer bl.a. komposition og indspilning af ny musik, videoredigering, papiermaché-produktion og løbende screeninger af dele af værket. Filmen handler om honningmåner, klapvogne, LGBT-rettigheder, masse-turisme og også lidt om (u)vejret. 

Iris Bakker

Ida Sønder Thorhauge

Svalholm Dans i ARoS Atelier Esben Weile Kjær og Madeleine Kate i ARoS Atelier Naja Rosing Asvid i ARoS Atelier Mathias Kokholm i ARoS Atelier Roos Holleman i Atelier Christian Reiter i ARoS Atelier

Skærmbillede 2017-08-24 Kl . 15.09.32

ARoS Study room

Som noget nyt tilbyder vi også studerende at bruge vores Public område som studieområde. Vores ARoS Salon, i Public området, på niveau 3, er med sin uformelle stemning et oplagt sted til opgaveskrivning. Dørene er i udgangspunktet altid åbne – så kig forbi og se, hvad der foregår. Du er meget velkommen til at synke ned i sofaerne i Salonen, mens du nyder en to-go-kaffe fra cafeen. 

Roos Still (01)

Christian Reiter 5_Maja Theodoraki

©ARoS 2017