SHIRIN NESHAT
Women without Men
Undervisningsmateriale til udstillingen på ARoS Aarhus Kunstmuseum
1. marts – 25. maj 2008
• Introduktion til udstillingen
• Om materialet
• Om kunstneren
• Women without Men
• Introduktion samt opgaver til de enkelte værker:
Mahdokht, 2004
Zarin, 2005
Munis, 2008
Faezeh, 2008
Farokh Legha, 2008
• Tematiske indgangsvinkler til udstillingen
• Shirin Neshat Women without Men i Junior
• Kolofon
Hent materialet som word-fil her
SHIRIN NESHAT WOMEN WITHOUT MEN
ARoS Aarhus Kunstmuseum har verdenspremiere på det store videoværk Women without Men af den iransk-amerikanske videokunstner Shirin Neshat. Værket består af i alt 5 store videoinstallationer, der vises i fem separate rumopbygninger.
Neshats nye storværk er bygget over en bandlyst bog af samme navn fra 1989 af den iranske forfatter Shahrnush Parsipur.
Romanens handling udspiller sig i 1953 – det år, hvor Irans demokratisk-valgte premierminister Mohammad Mossadegh forgæves forsøgte at afværge et kup iværksat af amerikanske og britiske styrker. Disse styrker havde til opgave at genindsætte Shahen som enehersker for at afværge nationaliseringen af landets olierigdomme.
I sine film fastholder Shirin Neshat romanens magiske realisme og lader det overnaturlige og magien spille sammen med den realistiske fortælling. Derimod forholder hun sig frit til romanens handling, idet hun i sit værk fokuserer på stemning og tone frem for en direkte filmatisering.
Det er romanens fem kvindelige hovedpersoner – Mahdokht, Zarin, Munis, Faezeh og Farokh Legha, som Shirin Neshat skildrer i et medrivende drama om magt og afmagt. På forskellig vis gør kvinderne op med deres tidligere liv og søger bort fra byen ud til en have, hvor de for en tid finder et fristed. For disse kvinder er livet en kamp for frihed og overlevelse i et religiøst, sexistisk og socialt udelukkende samfund.
For Shirin Neshat har det tidsmæssige sammenfald mellem det iranske folks forsøg på at opnå demokrati og selvstyre og kvindernes kamp for overlevelse - gennem vanvid, flugt, aktiv modstand eller tilpasning - været drivkraften i skabelsen af det nye, betagende og uafrystelige værk Women without Men.
Udstillingen er i høj grad aktuel i undervisningssammenhæng. Forholdet mellem islam og vesten er et af de mest omdiskuterede emner i vor samfund. De fleste elever vil have en mening om emnet og kende problematikkerne fra medierne. Samtidig kender de fleste elever selv nogle indvandrere, og der er i mange klasser elever af anden etnisk baggrund end dansk. At bruge elevernes egne erfaringer vil ikke bare levendegøre og kvalificere diskussionerne, men kan også bruges til at få nuancer ind i forhold som eksempelvis kønsroller, religionens rolle i samfundet og mødet mellem forskellige kulturer.
OM MATERIALET
NIVEAU: Materialet er rettet mod lærere og pædagoger fra folkeskolens 0. klasse til og med gymnasialt niveau.
FAG: Billedkunst, design, filmkundskab, dansk, filosofi, historie, kristendom/religion, drama og musik såvel som i tværfagligt samarbejde.
MATERIALETS OPBYGNING: Materialet er tænkt som et idékatalog til arbejdet med udstillingens værker. Vi anbefaler, at underviseren benytter materialet som en inspiration til besøget på museet og en eventuel viderebearbejdning af relevante temaer efter besøget.
Som optakt til et besøg i udstillingen anbefales det, at læreren holder et kort oplæg, der præsenterer kunstneren. Det vil fx være en god idé at introducere overordnet til værket og forberede eleverne på de intense film. Ligeledes ville det være en god ide at beskrive udstillingens opbygning: Udstillingen Shirin Neshat Women without Men omfatter fem film af Shirin Neshat: Mahdokht, 2004 (13:35 min.), Zarin, 2005 (20:30 min.); Munis, 2008 (12:45 min.); Faezeh, 2008 (13:42 min.); Farokh Legha, 2008 (15:18 min.). Det er muligt at udvælge en enkelt film ud fra nedenstående beskrivelser, eller at se alle fem film i den nævnte rækkefølge og derved få en samlet fornemmelse af den tematiske og visuelle sammenhæng mellem filmene. De fem film har en samlet spilletid på i alt ca. 1 ¼ time.
Vi anbefaler, at undervisningsmaterialet fordeles mellem fem grupper i klassen, hvor hver især arbejder med et bestemt værk. Afslutningsvis fremlægger grupperne deres svar og diskussioner i plenum, og læreren runder af ved at opsummere debatten og konkludere omkring værkernes budskab. Læreren kan også vælge at arbejde med enkelte temaer på tværs af de fem værker, eventuelt i forbindelse med de tematiske indgangsvinkler, der beskrives i slutningen af dette materiale
God fornøjelse!
OM KUNSTNEREN
Den iransk-amerikanske videokunstner Shirin Neshat blev født i Iran i 1957. I 1973 rejste hun – 16 år gammel – til USA for at studere malerkunst på Berkeley University i Californien. Siden da har hun boet i New York.
Neshat er i dag den mest anerkendte iranske kunstner på den internationale kunstscene. Hun har et stort og passioneret publikum over hele verden, der tryllebindes af hendes smukke og medrivende, men også uhyggelige og skræmmende værker.
Neshats kunst tager udgangspunkt i flere oplevelser: opvæksten i Iran under Shah Reza Pahlavis vestligt orienterede styre, voksenlivet i USA og de senere erfaringer fra mødet med et forandret land, som det tager sig ud efter Ayatollah Khomeinis islamiske revolution i 1979. I sine værker åbenbarer Shirin Neshat en eksotisk, fængslende, men samtidig uafrystelig verden skildret med et konsekvent og særdeles smukt og æstetisk billedsprog. Hun kommenterer forskelle og ligheder mellem den fundamentalistiske, islamiske verden og den vestlige kultur. Hun viser, hvordan kønnet er bestemmende for individets sociale status og udfoldelse. Hendes værker kredser især om kvindens udsatte og isolerede position, der begrænser sig til hjemmet, få udvalgte erhverv og et manglende offentligt liv.
Neshat er interesseret i de kulturelle rammer for befolkningen i den muslimske verden. Hendes kunst er ofte politisk. Men hun skildrer ikke blot det islamiske præstestyres måde at kontrollere og begrænse befolkningen på. Ved at sætte fokus på forholdet mellem mand/kvinde, øst/vest, magt/afmagt, eksil/hjem, individ/samfund samt kultur/natur peger hun samtidig på universelle og eviggyldige problemstillinger og formidler følelser, der rækker ud over det politiske og religiøse.
WOMEN WITHOUT MEN
Til sit nye værk Women without Men har Shirin Neshat som noget ganske nyt hentet inspiration til sin filmiske vision inden for det litterære felt, nemlig i den magisk-realistiske roman ”Women without Men” fra 1989 af den iranske forfatter Shahrnush Parsipur. Pga. fængslinger og forfølgelse i hjemlandet bor forfatteren i dag i Californien, og hele hendes litterære produktion heriblandt ”Women without Men” er bandlyst i Iran.
Parsipurs roman skildrer fem meget forskellige kvinders liv og deres møde i en have, hvor de – for en tid! – kan finde fred uden indgriben fra det omgivende samfund. Den historiske ramme er Teheran sommeren 1953.
For alle iranere og ikke mindst de, der lever i landflygtighed, som Neshat selv har gjort i over 30 år, er året 1953 forbundet med stor smerte. Det er nemlig det år, den demokratiskvalgte regering under ledelse af Mohammed Mossadegh, bliver sat fra magten ved et kup iværksat af englænderne og amerikanerne og betalt og ledet af CIA. Den enevældige Shah fik hermed magten tilbage med støtte fra USA. Samtidig blev de iranske olieressourcer, som Mossadegh havde ønsket at nationalisere til glæde for den fattige, iranske befolkning, delt mellem USA og England. Denne indgriben i Irans nationale interesser var en af de medvirkende årsager til, at de islamiske fundamentalister med Ayatollah Khomeni kom til magten i 1979, og at Iran siden da har støttet antivestlige holdninger og grupper over hele Mellemøsten aktivt.
Genremæssigt tilhører Parsipurs roman ”Women without Men” den magiske realisme. Det er en litteratur der opererer med en særlig mirakuløs virkelighed, der rummer en længsel efter det eksotiske og det sanseoverskridende. Der er tale om en litteratur, hvor virkelighedsgengivelse og fantasi kobles. Alt er muligt: eksempelvis kan kvinder have en evne til at forvandle sig selv til et træ, se mænd uden ansigter/hoveder eller de kan genopstå fra de døde.
I filmene har Shirin Neshat fastholdt det litterære forlægs magiske realisme. Hun lader det overnaturlige spille sammen med et realistisk virkelighedsplan, og bevarer altså magien som en del af fortællingen. Til gengæld er hun meget fri i sit forhold til romanens handling. Hun har tydeligvis bestræbt sig på at finde en fortællemåde på filmens præmisser. Det vil bl.a. sige, at hun i stedet for direkte at filmatisere handlingen i bogen, fokuser på at ramme stemningen og tonen. I forhold til Parsipurs romanforlæg har Neshat således valgt at fremhæve de politiske begivenheder og den enkelte kvindes handlekraft. Det er en beslutning, der ligger i direkte forlængelse af den personlige, filosofiske og feministiske synsvinkel, som også hendes tidligere værker giver udtryk for.
INTRODUKTION OG OPGAVER TIL DE ENKELTE VÆRKER:
Mahdokht, 2004
Den første kvinde, læseren præsenteres for i den iranske forfatter Shahrnush Parsipurs roman ”Women without Men”, er den ensomme skolelærer Mahdokht. Hun lever et liv i frygt for sin egen seksualitet og skræk for at miste sin dyrebare jomfruelighed. Samtidig er hun dog også besat af tanken om sin frugtbarhed og om få børn. Splittet af dette paradoksale dilemma søger Mahdokht tilflugt i sin brors have. Her vælger hun, på forunderlig og magisk vis, at forlade sit liv som menneske og i stedet plante sig selv som et træ, så hun i denne form, med sin jomfruelighed intakt, kan bære frugt og sprede sine frø over hele verden.
I filmen Mahdokht fortolker Shirin Neshats denne kvindes skæbne på tre sidestillede skærme. Indledningsvist ledes vores blik via et rislende vandløb gennem et snævert hul i en mur og ind i en mystisk og frodig have. I kameraets afsøgning af haven afsløres Mahdokhts lig, flydende i vandstrømmen - som var hun i ét med naturen. Idet vi kommer tættere på Mahdokht, konfronteres vi pludselig med fragmenterede billeder fra hendes liv, der alle indkredser hende som et menneske underlagt tvangstanker og vanvid.
Arbejd med værket:
• Forsøg at beskrive hovedpersonen Mahdokht. I filmen ser man hende både som en lille pige, som en voksen, strikkende kvinde og endelig som et hvidklædt lig, der flyder i vandstrømmen. Giv en karakteristik af hendes opførsel på de tre stadier af hendes liv.
• Overvej hvordan Shirin Neshat benytter sig af farvesymbolik. I filmen benytter hun sig af gul som den gennemgående farve. Diskuter, hvad det ville betyde for filmen hvis Neshat i stedet fx brugte rød?
• Lyt til musikken i filmen og overvej hvordan musikkens stemning hænger sammen med billederne? Hvad fortæller musikken om handlingen i filmen?
• Diskuter en eventuel sammenhæng mellem Mahdokhts voksende vanvid og naturen?
• Overvej hvordan haven som religiøst motiv kan have betydning i forhold til tolkningen af værket?
• Hvad betyder det for vores oplevelse af værket, at det vises på tre sidestillede projektioner i stedet for på én? Hvordan skabes historien?
• Læs uddraget fra Shahrnush Parsipurs roman (kan hentes her). Find eksempler, der henviser til Mahdokhts seksualitet. Sammenlign med Shirin Neshats fortolkning af romanfiguren Mahdokht og diskuter, på hvilken måde der er sammenhæng og forskelle mellem ord og billede.
• I både bog og film er der et enormt fokus på kvinders jomfruelighed. Undersøg synet på jomfruelighed, som det optræder i islamisk tro i forhold til i den vestlige kultur. Har det fx begge steder lige stor betydning, om man er jomfru når man bliver gift? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan har det tidligere været i Danmark?
• Neshat har i sine fem film, og i særdeleshed i filmen Mahdokht, fastholdt den magisk-realistiske stemning, der findes i Parsipurs roman. Giv eksempler på hvordan denne magiske dimension kommer til udtryk i filmen Mahdokht?
• Neshat har for nylig udtalt, at magisk realisme er en stilistisk genre, der ofte anvendes af kunstnere, der som hende selv såvel som Parsipur lever i eksil. Mennesker, der tvinges til at forlade deres hjem, er tilbøjelige til at stræbe efter et universelt formsprog, der rækker ud over tid og sted. Diskuter dette udsagn og overvej hvorfor dette skulle være tilfældet?
Zarin, 2005
Filmen Zarin præsenterer en ung kvinde, der som følge af sin dystre livssituation lider under anoreksi og selvlemlæstelse. Hun arbejder som prostitueret i et bordel, indtil hun en dag på traumatisk vis opdager, at de mænd, der udnytter hende, ingen ansigter har.
Forfærdet flygter hun væk fra bordellet og de uhyggeligt ansigtsløse mænd gennem byens krogede gader til et badehus, hvor hun på rituel vis forsøger at vaske sine synder af sig. Manisk skrubber hun sin magre og udsultede krop til blods med en grov svamp, mens de øvrige tilstedeværende ser forfærdet til.
Da Zarin, nu som en ’ren’ kvinde, atter bevæger sig ud i gaderne, er intet dog ændret - hun ser stadig mændene uden ansigter, hvor end hun vender sig. Til slut flygter hun gennem en mørk port ud af byen – mod en ukendt fremtid.
Arbejd med værket:
• Beskriv hovedpersonen Zarin. Hvem er hun? Hvordan har hendes liv været? Hvorfor reagerer hun, som hun gør? Hvilke følelser vækker hun i jer?
• Analyser Zarins adfærd i bordellet. Hvordan optræder hun i forhold til de andre prostituerede? På hvilke måder adskiller hun sig fra fællesskabet?
• Karakteriser de forskellige miljøer, Zarin befinder sig i (bordellet, byens gader, kvindernes bøn, mændenes bøn, badehuset) Overvej hvordan Zarin passer ind disse steder.
• Sammenlign Neshats fremstilling af det badehus, Zarin flygter til, med billeder fra 1800-tallet af orientalske badehuse. (fx billedet Slangetæmmeren fra 1870 af Jean-Léon Gérôme, som Neshat selv nævner som en af sine inspirationskilder). Diskuter, hvorfor Neshat har villet skabe disse paralleller? Overvej i denne sammenhæng hvorvidt 1800-tallets billeder af Orienten har betydning for nutidens syn på Mellemøsten?
• Se nærmere på billedet af ” Brønden på pladsen St. Sophie ved Seraillets port i Constantinopel.” fra 1846 af Martinus Christian Rørbye (hænger i museets guldaldersamling på niv. 8). Overvej hvordan det eksotiske motiv er fremstillet. Hvad har Rørbye lagt vægt på – og hvad har han udeladt? Hvad betyder det at billedet først er malet ti år efter Rørbyes besøg i Constantinopel?
• Diskuter i forlængelse af de to ovenstående spørgsmål hvordan/hvorfor Neshat modarbejder den orientalistiske forestillingen om et fredeligt og atmosfærefyldt rum ved at portrættere Zarin som en udhungret og anoreksiramt kvinde?
• Læs mere om anoreksi og spiseforstyrrelser, fx på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside (http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/default.asp ). Et af hovedbudskaberne på denne side er, at spiseforstyrrelser ikke handler om mad – men om følelser! Beskriv hvilke følelser, der kan have ført til anoreksi i Zarins tilfælde.
• Lyt til lydbilledet i filmen og overvej hvordan lydens stemning hænger sammen med billederne. Hvad fortæller lydbilledet om udviklingen i filmen?
• Find eksempler i filmen på udtryk for islam. Diskuter, om de opfattes som gode eller dårlige. • Læs uddraget fra Shahrnush Parsipurs roman (kan hentes her) og diskuter Shirin Neshats fortolkning af romanfiguren Zarin. I Parsipurs roman beskriver nævner hun, at Zarin har ”accepteret sin skæbne”. Diskuter hvorvidt dette også er tilfældet i Neshats udgave?
• Skriv et essay hvor I forestiller jer, hvordan Zarins liv videre vil forme sig, efter hun løber ud af byen. Hvad venter hende på den anden side af porten?
Munis, 2008
I Parsipurs roman fungerer det britisk/amerikansk styrede statskup i Iran i 1953 udelukkende som en fjern ramme for de skildrede kvinders personlige dilemmaer. I filmen Munis knytter Shirin Neshat derimod den unge kvinde Munis’ søgen efter uafhængighed og frihed tæt sammen med det iranske forsøg på at demokrati og selvstyre.
Samtidig med at landet forgæves forsøger at befri sig fra den britiske kontrol over oliedepoterne begiver Munis sig både fysisk og mentalt udenfor hjemmets beskyttende vægge – trods stor modstand fra sin traditionelt tænkende og stærkt religiøse bror Amir Kahn.
Da hun overværer en mand fra den regeringsvenlig fløj dø for kupmagernes skud, begår Munis selvmord og et magisk møde med den døde aktivist finder sted. I døden bliver det således muligt for Munis endeligt at bryde ud af den traditionelle kvinderolle og komme helt tæt på den politiske uro, der præger landet.
Arbejd med værket:
• Lav en karakteristik af Munis og hendes reaktioner i de situationer, hun kommer ud for.
• Diskuter betydningen af at Munis’ bror river ledningen til radioapparatet ud af stikkontakten. Hvorfor gør han det? Overvej hvorfor radioen er så vigtig for Munis?
• Analyser skænderiet mellem Munis og hendes bror i starten af filmen. Argumenter for henholdsvis den ene og den anden parts rolle i debatten. Overvej i den forbindelse jeres egne forestillinger om muslimske kvinders vilkår i et islamisk land.
• Diskuter hvorfor Munis vælger at kaste sig ned fra taget? Overvej i den forbindelse den symbolske betydning af, at hendes chador i samme bevægelse falder af.
• Læs uddraget fra Shahrnush Parsipurs roman (kan hentes her) og diskuter Shirin Neshats fortolkning af Parsipurs romanfigur Munis. Overvej bl.a. mulige grunde til, at Neshat har forstærket/udvidet/forlænget samtalen mellem den døde mand og Munis så kraftigt.
• Se nærmere på scenerne med sammenstød mellem den regeringsvenlige fløj og kupmagerne. Diskuter den filmiske opbygning af disse kampscener og analyser betydningen af de klare kompositioner, der optræder i billederne. • Hvad betyder det at filmen veksler mellem scener i farve og sort/hvid?
• Overvej Munis’ karakter i forhold til demonstrationerne. Hvordan reagerer hun i forhold til de andre demonstrerende? Tager hun aktivt del i modstandskampen, eller er hun passiv betragter? Sæt jeres svar i forhold til de oplysninger, I ellers har (eller kan finde) om muslimske kvinders traditionelle rolle i samfundet.
• I filmen Munis spiller de historiske begivenheder omkring det iranske statskup i 1953 en stor rolle. Diskuter hvad film kan som historieformidler i forhold til mere traditionelt materiale som fx lærebøger?
• Samtalen mellem Munis og den døde aktivist berører på en meget poetisk måde, at sandheden vil forblive skjult og at det er ’A time for collective silence’ (en tid for kollektiv tavshed). Overvej dette udsagn i forbindelse med statskuppet i 1953. • Forsøg at konstruere en udviklingslinje, der beskriver statskuppets udvikling igennem filmen. Start med de oplysninger, Munis får gennem radioen og slut med demonstranternes flugt. Hvilke vigtige begivenheder indtræder undervejs?
• Når man hører om store, politiske omvæltninger i landet Iran, er det ofte den islamiske revolution i 1979 der bliver beskrevet. Forsøg at finde baggrundsinformation om statskuppet i 1953 og undersøg, hvorfor det var så vigtigt for den engelske og amerikanske regering at få genindsat Shah Reza Pahlavi. Se fx artiklen: ”Kuppet bag ørkenkrigene” af Steen Lassen på http://politiken.dk/debat/kroniker/article166985.ece
Faezeh, 2008
I den fjerde film i værket Women without Men følger Munis sin veninde, Faezeh, til den have, hvor Mahdokht og Zarin allerede er. Faezeh har ingen oprørske tanker, men drømmer blot om at blive gift. Drømmen om ægteskab og familieliv bliver imidlertid knust af en brutal voldtægt. Det seksuelle overgreb frarøver hende den jomfruelighed, hun med alle midler har værnet om, og hun har således - ifølge det religiøse samfunds regelsæt - bragt skam over sig selv, skadet sin families ære og mistet retten til et lykkeligt liv.
I en kaotisk og fantastisk blanding af filmisk realtid, flashbacks og drømmesyn oplever vi, hvordan Faezehs gentagne møder med en flygtende, chadorklædt kvinde (der viser sig at være hende selv!) driver hende til vanvid. Først i det øjeblik hun erkender sine traumer over voldtægtens skæbnesvangre konsekvenser for sit liv, får hun mulighed for at konfrontere sine indre og ydre dæmoner og opleve freden i haven sammen med Zarin.
Arbejd med værket:
• Analyser og sammenlign kropssprog og holdning hos de to veninder Faezeh og Munis, som de kommer gående hen af den øde landevej. Beskriv de to kvinders indbyrdes forhold.
• I filmen forfølges Faezeh af en chador-klædt person. Diskuter hvem eller hvad der forfølger hende?
• Beskriv den udvikling Faezeh gennemgår i løbet af filmen. Overvej i den sammenhæng, om jeres egen holdning til hende ændres undervejs?
• Diskuter den filmiske opbygning af Faezeh. Hvad betyder filmens mange skift i tid (ml. realtid, erindringsbilleder og drømmesyn) for oplevelsen af filmen?
• Analyser lydbilledet i filmen, bl.a. de hviskende stemmer i skoven. Overvej hvordan lyden bruges til at skabe stemninger og understege handlingen i filmen.
• Analyser den scene, hvor Faezeh kommer ind i huset og ved synet af et opdækket bord bliver ført tilbage til erindringen om en venindes bryllup. Diskuter bl.a. kameravinkler, beskæringer og lydbillede og overvej, hvordan disse formidler Faezehs følelser. Føler hun sig som en del af festen? Hvordan er hendes følelser for bruden?
• Forsøg at forklare skæbnefællesskabet mellem den prostituerede Zarin og den traditionsbundne Faezeh, og overvej hvilken rolle Zarin spiller i Faezehs erkendelse af den voldtægt, hun har været udsat for. (se evt. også filmen om Zarin!)
• Læs de to korte uddrag fra Shahrnush Parsipurs roman (kan hentes her). Forsøg ud fra disse at lave en kort beskrivelse af kvinden Faezeh. Hvordan virker hun? Hvordan reagerer hun i de forskellige situationer, hun kommer ud for? Diskuter herefter Shirin Neshats fortolkning.
• Generelt er en voldtægt en meget voldsom og traumatiserende oplevelse, som kan være meget smertefuld og svær at fortælle om og snakke om. Især for muslimske kvinder kan en voldtægt have fatale konsekvenser, idet det i muslimske lande ofte er voldtægtsofferet, der bliver straffet. Fx blev en kvinde i Saudi-Arabien i november 2007 idømt et halvt års fængsel og 200 piskeslag, fordi hun var blevet udsat for gruppevoldtægt! (kvinden blev dog efter voldsomme internationale protester benådet af saudi-arabiske Kong Abdullah). Overvej i lyset af disse oplysninger Faezehs reaktion på sin voldtægt og hvilke konsekvenser den vil have for hendes fremtidige liv.
Farokh Legha, 2008
Hovedpersonen i den afsluttende film i Shirin Neshats storværk Women without Men, Farokh Legha, er inspireret af den ældste af de fem kvinder i Parsipurs roman. Hun er en velhavende kvinde, der tidligere har været gift og derfor er spørgsmål omkring seksualitet, uskyld og familiens ære ikke centralt i hendes liv.
Efter sin mand død køber hun haven i Karadj af Mahdokhts familie i håbet om, at hun her kan starte et nyt og bedre liv – og få opfyldt sine ambitioner om anerkendelse og en fremtrædende plads i samfundet. Hun åbner derfor havens døre for den omgivende verden og skaber en summende kunstneroase – der brutalt bliver ødelagt af militærets voldsomme indmarch.
Mange år senere vender Farokh Legha tilbage til haven, der nu virker forsømt og forladt. Først da hun hjælper Zarin, der ligger hjælpeløs og syg i vandet, får haven igen nyt liv.
Arbejd med værket:
• Farokh Legha adskiller sig fra de andre kvinder i filmene i kraft af hendes velstand og hendes tidligere ægteskab. Overvej hvordan dette kommer til udtryk i filmen. Hvordan agerer hun i forhold til de andre kvinder? • Diskuter betydningen af den fest, Farokh Legha holder i starten af filmen. Hvem er gæsterne? Hvad vil hun gerne signalere ved at holde denne fest?
• Find eksempler i filmen på vestlig påvirkning. Overvej om de opfattes som gode eller dårlige.
• Overvej hvordan militæret bliver fremstillet i filmen. Hvilket indtryk har I fx af den øverstbefalende, der sidder og spiser mens de andre gæster kigger på? Hvorfor tror I Shirin Neshat har ønsket at give dette indtryk?
• Beskriv den have, Farokh Legha vender tilbage til. Hvordan er stemningen?
• Beskriv den scene, hvor Farokh Legha finder Zarin i haven. Hvad sker der, idet Farokh Legha bringer Zarin ind i huset og plejer hende?
• I uddraget fra Shahrnush Parsipurs roman (kan hentes her) møder vi Farokh Legha, da hun første gang ankommer til haven og ser Mahdokht i den. I Shirin Neshats film er hun flyttet ind og har åbnet havens døre for den omgivende verden. Overvej hvorfor det er denne scene Shirin Neshat vælger som udgangspunkt for hendes film. Hvad fortæller hun dermed om personen Farokh Legha?
• Filmen om Farokh Legha er delt i to: den første fortæller om livet i haven og hvordan militærets indmarch ødelægger det, mens den anden fortæller hvordan Farokh Legha mange år senere vender tilbage til haven. Lav et essay, hvor I fortæller historien om den mellemliggende periode. Hvordan har Farokh Leghas liv formet sig?
TEMATISKE INDGANGSVINKLER:
At fortolke tekst filmisk
Læs uddragene fra Shahrnush Parsipurs ”Women without Men” inden besøget på museet. (kan hentes her)Forsøg ud fra disse selv at lave et storyboard over et udvalgt uddrag af romanen. Efter besøget kan I sammenligne jeres filmiske fortolkning af romanen med Neshats udgave og overveje, på hvilke punkter de er forskellige.
Kunstværk og spillefilm
Senere på året udkommer de fem film, der i dag udgør storværket Women without Men, som en samlet spillefilm med flere nye scener indlagt. Diskuter forskellen mellem en traditionel spillefilm og de fem værker, som de fremstår nu – overvej fx hvordan I selv ville få de fem film til at danne et samlet hele. Diskuter i forlængelse heraf, hvad der kan ske med filmene, når de bliver vist i en bestemt rækkefølge i biografens bløde sæder med cola og popcorn i stedet for i på et kunstmuseum, hvor man som beskuer selv vælger hvilken rækkefølge man vil se filmene. Forsøg at sætte ord på, hvordan rammerne påvirker oplevelsen af filmene.
Fortællingens opbygning
Diskuter forskellen mellem den måde fortællingen er bygget op i de forskellige film. (fx i forhold til vores oplevelse af at se filmen på en eller tre skærme, om den er lineært opbygget eller springer i tid osv.). Overvej om dette har betydning i forhold til vores oplevelse af de portrætterede kvinder?
Kunstnere i eksil
Både Shirin Neshat og Shahrnush Parsipur er født i Iran, men lever i USA. Diskuter hvorvidt dette forhold har betydning for deres værker og på hvilken måde? Læs uddragene fra Parsipurs ”Women without Men” (kan hentes her) og sammenlign med Neshats fortolkning af kvindeskæbnerne. Hvad har de til fælles, og hvordan adskiller de sig? Overvej hvor fokus ligger i Neshats nye film og sammenlign disse med hendes tidligere værker.
Islam
Shirin Neshats værker lægger tydeligvis op til en diskussion om, hvordan islam regulerer folks adfærd og opførsel, og hvilken betydning religionen har for kønsroller. Undersøg den muslimske tro og forsøg at definere hvilke værdier og normer denne trosretning foreskriver.
Kønsroller
Et gennemgående tema i de fem film er det muslimske samfunds stærke styring af kvindernes seksualitet og selvforståelse. Overvej hvordan forholdene er for kvinder i det moderne, ligestillede Danmark i dag: Kan mænd og kvinder gøre de samme ting uden at blive set skævt til? Find eksempler på situationer, hvor der bliver set skævt til henholdsvis mænd/kvinder. Hvordan har kønsrollerne tidligere været i Danmark?
SHIRIN NESHAT WOMEN WITHOUT MEN I JUNIOR
Læg vejen forbi ARoS Junior og få sat nye perspektiver på særudstillingen.
I juniorgalleriet inviterer vi inden for i en verden inspireret af Shirin Neshats fantastiske film præget af mystik og forvandlinger.
Børn og unge mødes i et univers, der tager udgangspunkt i en scene fra Neshats film Mahdokht. I scenen ser man Mahdokht sidde i en skov, i færd med at strikke. Skoven breder sig ud i Juniorgalleriet. Skovbunden og det gule garn bliver fysisk og håndgribeligt. Man fornemmer forskellene mellem træ og garn, og galleriets gæster opfordres til at strikke videre på det allerede begyndte håndarbejde og være med til at skabe og udvikle udstillingen.
I Juniorværkstedet arbejder vi kreativt med magiske forvandlingsprocesser, der giver de smukkeste kunstværker.
Alder: 3-18 år
KOLOFON
Udstillingen SHIRIN NESHAT WOMEN WITHOUT MEN er tilrettelagt af museumsinspektør Mona Jensen.
Udstillingen vises på AroS Aarhus Kunstmuseum i perioden: 01. marts – 25. maj 2008.
Undervisningsmaterialet er udarbejdet af udstillingsassistent Bodil Johanne Monrad
