RACING CARS - The Art Dimension
13.10 - 31.12.2006
Printvenlig version
Racerbiler på kunstmuseum! Er det kunst? Hvad kan vi bruge det til?
Dette undervisningsmateriale, til særudstillingen RACING CARS – The Art Dimension på ARoS, er tænkt som en inspirationskilde, der kan lette underviserens videre arbejde med udstillingen - enten på klassen eller på museet.
Undervisningsmaterialet er primært udformet til de ældre klasser, men underviseren kan tilpasse det andre klassetrin alt efter ønske og målgruppens faglige niveau.
Materialet er bygget op over fire kunstorienterede tilgange (futurisme, installationskunst, ready-made samt design), som hver især indeholder opgaver med både filosofiske, skriftlige og praktiske udfordringer.
Undervisningsmaterialet afrundes med en opfordring til at perspektivere RACING CARS – The Art Dimension til ARoS’ faste samling.
God fornøjelse!
Futurisme
Ready-made
Installationskunst
Design
Futurisme
Futurismen er en kunstretning, der hylder fremskridtet og teknikken. Den startede som en begejstring for alt det nye, man kunne fremstille, opfinde og udrette, og for den dynamik, der var i samfundet og dets opfindelser. Den futuristiske begejstring kom først. Så kom det futuristiske manifest, og så kom de futuristiske kunstværker.
Manifest
Det første futuristiske manifest blev skrevet i 1909 af den italienske digter og jurist Filippo Marinetto. Manifestet er en hyldest til hastigheden, støjen og kraften i de teknologiske udviklingsmæssige landvindinger. Denne teknologiske og kulturelle effektivitet og kraftudfoldelse kunne i yderste konsekvens være krig. Det var futuristerne klar over, men deres tro på det nye inkluderede også engagement og deltagelse i første verdenskrig. De opfattede krigen som en del af det effektive samfunds oprydningsmekanismer.
På den måde gav de udtryk for en kobling mellem det effektive og dynamiske og så en vis kynisme i synet på mennesker og liv. Det futuristiske manifest lovpriste det moderne samfunds maskiner. Man hyldede biler og bilisme med ordene "Det brølende automobil er smukkere end den vingede sejrsgudinde". Det var en opfordring til kunstnerne om at vende sig fra de klassiske motiver og rette sig mod den nye tids symboler.
Maserati 250 f, 1955
Futuristiske kunstværker er præget af fart og bevægelse
’Fartmaskiner’ som fly, tog og biler blev ligesom kroppen afbildet som en dynamisk bevægelig maskine. Kunsten skulle åbne op mod omgivelserne og afspejle samfundets bevægelse og rytme og ikke lukke sig om sin egen verden. Kunstnerne bestræbte sig på at gøre farten til et synligt træk i både malerier og skulpturer. De skildrede kroppe, biler, tog og teknik i højt tempo, og lod farten komme til udtryk i en opløsning af den faste form. Det stabile stillestående objekt blev sat i bevægelse ved at den blev fragmenteret (splittet), trukket eller gentaget, og frem for at konstruere figurens form skildrede de futuristiske værker objektets bevægelse.
Luigi Russolo: Dynamism of a Car, 1912-13
Opgaver i udstillingen: RACING CARS – The Art Dimension
● Kig godt på Cosworth Ford 4 WD. Hvordan er den anderledes end Maserati 250 F?
● Sammenlign Cosworth Ford 4 WD med Umberto Boccioni: Unique Form Continuity in Space, 1913 eller sammenlign med Marcel Duchamp: Nude descending a Staircase no 2, 1913. Og beskriv hvorfor Cosworth´en kan siges at have futuristiske træk.
● Tegn Cosworth Ford 4 WD som var du en futuristisk kunstner. Beskriv bagefter dine overvejelser omkring hvor hurtigt bilen kører på dit værk og hvor stor strækning den kører osv.
● Find en bil som du synes har træk, der kan minde om den menneskelige krop. Beskriv bilen som om den var din egen krop. ● Hvilken af bilerne ville futuristerne synes bedst udtrykker fart?
● Hvilke farver synes du egner sig til at bruge når man skal gengive hastighed? ● Hvilken indflydelse har lyset på objektets form og hastighed?
● Find din ynglingsbil – den du tror på som vinder. Lav et digt hvor du hylder dens form og dens evne til hastighed. Diskuter hastigheden og dens konsekvenser. Både hastighedens tiltrækningskraft og dens potentielle destruktive kræfter.
● Vælg nogle biler ud og se på hvilke tekniske egenskaber der blotlægges for beskueren, og hvilke funktioner der er skjulte.
● Er hastigheden og effektiviteten tydelig i formen af udstillingens stillestående biler? Hvordan er hastigheden ’tegnet ind’ i racerbilerne?
Marcel Duchamp: Nude descending Umbert Boccioni: Unique forms of continuity in space, 1913
a Staircase no 2, 1912
Cosworth Ford 4WD
Ready-made
Da den franske kunstner Marcel Duchamp i 1917 frembragte en pissoir-kumme, signerede den og placerede den i en udstilling, lød startskuddet til opgøret med det traditionelle og klassiske kunstbegreb. En tendens der i høj grad dominerer kunstscenen i anden halvdel af det 19. århundrede.
Betegnelsen Ready-made relaterer sig til det fabriks- eller masseproducerede objekt: Det løsrives fra sin normale kontekst og finder plads i den museale verden, er ikke forarbejdet af kunstneren, men står direkte til at håndplukke fra hverdagen.
Udstillingen RACING CARS – the Art Dimension har netop trukket disse tyve racerbiler væk fra deres reelle virkelighed på kørebanerne rundt om i verden (om end livet på banen er fortid for de fleste af bilerne) og placeret dem indenfor ARoS’ mure som udvalgte og ubearbejdede ready-mades.
Opgaver i udstillingen: RACING CARS – The Art Dimension
● Diskutér den udvikling ready-mades får for kunstnerrollen: Er titlen som kunstner forbundet med en håndværksmæssig dygtighed eller kan man kaldes kunstner, grundet sin udvælgelse og fremhævelse af et allerede eksisterende produkt, som Duchamp gør det?
● Diskuter hvad der sker med genstandens betydning/værdi/indhold når det gives andre omgivelser eller indgår i nye sammenhænge.
● Tag en hverdagsting og sæt den i en anden kontekst. Beskriv deres nye funktion og værdi, og beskriv dens nye kontekst. ● Find en masseproduceret genstand og ophøj den til kunst. Beskriv dens kunstneriske værdier. (Vælg f.eks en bil fra udstillingen RACING CARS - The Art Dimension).
● Er der nogen masseproducerede genstande der har særlig betydning for dig? Overvej om den kan blive en ready-made?
● Byt genstand med din sidemand. Argumentér for hans/hendes valg af ready-made.
● Kan din sidemands så betragtes som en kunstner ved at have valgt en god ready-made?
● Diskutér med udgangspunkt i Duchamps pissoir hvordan en ready-made som genstand har en foranderlige karakter. Ser vi stadig racerbilerne eller oplever vi det, grundet dets statement, som skulptur fjernt fra dets oprindelige funktion?
● Kan racerbilerne opleves som andet end biler? Hvad er de et udtryk for? Er dette udtryk værdigt til betegnelsen kunst?
Alfa romeo bimotore, 1936 Auto union d-type, 1939
Installationskunst
Installationskunst skaber en kunstoplevelse, der omslutter beskueren, sådan at en erfaring af værket nærmest bliver uundgåelig. Kunsten lader sig ikke overse, ligesom beskueren ikke kan skjule sig, når værkets lys, lyd, billeder eller genstande omslutter enhver der træder indenfor.
Særlig kunstform
Installationen som en særlig kunstform opstod som en del af 1960erne og -70ernes eksperimenter med udtryk og indhold. I denne periode var kunsten orienteret mod at prøve former og materialer af, og lege med kunstens udtryk og sprog. Samtidig var der i teori og praksis en øget opmærksomhed på beskuerens rolle i forhold til værkerne. Med aktionsteater, happenings og udstilling af selve den kunstneriske arbejdsproces blev publikum inddraget aktivt i kunsten. Enten som aktør eller som aktivt sansende. I installationskunsten bliver publikum inddraget i værket ved sin fysiske tilstedeværelse i det. Man kan ikke nøjes med en passiv iagttagelse via synssansen. Man må bevæger sig med alle sanser i værket og oplever det både visuelt og fysisk. I nogle værker må man endog tage høre-, føle- og til tider lugtesansen i brug. Installationskunstnerne har ofte anvendt hverdagens materialer og objekter i opsætninger, der er genkendelige, men også overraskende og provokerende Med tiden har de teknologiske medier fået en primær rolle i værkerne, og i dag indgår video, foto og lyd ofte som det primære materiale.
Lotus 72, 1973 McLaren m9a, 1969
Opgaver i udstillingen: RACING CARS – The Art Dimension
● Hvilke materialer og objekter er anvendt i udstillingen?
● Hvilke sanser bruger man i oplevelsen af udstillingen?
● Hvilke stemninger præger udstillingen, og hvordan er de opnået?
● Hvordan hænger udstillingsformen sammen med idéen om, at racerbiler bliver betragtet som skulpturer på hjul? ● Hvad ville det have betydet for indtrykket af installationen, hvis musikken havde været i Heavy Metal-genren? Eller hvis væggene f.eks havde været lyserøde?
● Hvis der skulle tilføjes bevægelse til installationen RACING CARS – The Art Dimension, hvordan kunne det gøres og hvordan skulle det se ud?
● Installationen kan betragtes som en pulserende motor. Forestil dig at du befinder dig i motorens midte. Skriv et brev til en udenfor, hvor du beskriver dine oplevelser, dine følelser, stemningen inde i motoren osv.
● Skaf nogle små modelbiler og skab din egen installation. Overvej aspekter som farve, lys, lyd, bevægelse, rumforløb, øvrige genstande osv.
Design
Begrebet
Design forbindes traditionelt set med en forventning om funktion. Da den amerikanske arkitekt Louis Sullivan i starten af det 20. århundrede formulerede parolen ”Form follows function” skulle mantraet følges hånd i hånd med designbegrebet helt op til midten af 1900tallet. Et klassisk syn på design karakteriseres således ved en tiltro til, at objektet kan noget, og at genstandens formsprog udspringer sekundært af et funktionalistisk og primært styret omdrejningspunkt.
Udstillingen RACING CARS – The Art Dimension består i en fremvisning af 20 racerbiler fra 1936-2002, som alle er designede ud fra den overbevisning, at formen afspejler funktionen og bilens ydeevne. Hver enkel bil bliver på den måde en manifestation af forskellige tiders ypperste formåen indenfor design af racerbiler og hastighed. En designudvikling som afslører racerbil-teknologiens fantastiske evne til aerodynamisk formgivning.
Mellem kunst og design
Udstillingen af racerbilerne fastfryser imidlertid fartmaskinerne i deres funktion (deres evne til bevægelse) og transformerer bilerne til skulpturelle kunstobjekter. På den måde kan man sige at udstillingen RACING CARS – The Art Dimension kommenterer samtidskunstens omgang med kunstbegrebet som en bred og udefinerbar størrelse, der ofte placerer sig i et gråzonefelt: som i dette tilfælde i spændvidden mellem design og kunst.
Ferrari 500, 1952 Ferrari f2002, 2002
Opgaver i udstillingen: RACING CARS – The Art Dimension
● Diskuter kunstbegrebet overfor designbegrebet. Hvad er kunst egentlig? Hvad er design? Hvor går grænsen? Skal design nødvendigvis være lig med funktion?
● Find evt. eksempler på designobjekter i dag som har en æstetisk værdi, der måske/måske ikke overskygger genstandens egentlige funktion.
● Sammenlign i forlængelse af parolen ”Form follows function” bilen Costworth Ford 4WD fra 1969 med McLaren M9A tilsvarende fra år 1969. Hvilken bil har vi på baggrund af designet størst tiltro til som fartmaskine? Hvorfor? Hvilken effekt giver det at Ferrari 500 har runde former mens Auto Union D-type fremstår mere kantet?
● Analyser i forbindelse med et rundt og organisk design i øvrigt også racerbilen Vanwall Streamliner. Overvej f. eks hvilken virkning det giver, at Auto Union D-type er designet i en klar farve mens Costworth Ford 4WD fremstår ubemalet i sit oprindelige metaldesign.
● Diskuter hvordan racerbilernes designs nuanceres og kompliceres op gennem det 19årh: Sammenlign f.eks. Ferrari 500 med Ferrari F2002. Hvad er der sket med formerne, detaljerne og helheden gennem tiderne? Hvad afslører designet i den sammenhæng om de enkelte bilers samtid – år 1952 contra år 2002? Præciser hvad det fortæller os om samfundsudviklingen, at bilen fra 2002 er påført reklamer, mens bilen fra 1952 fremstår med et nummer og Ferrari-logoet alene?
● Undersøg racerkørerens plads i bilen fra Porsche 804 til Tyrell 006. I hvilken forstand afslører designet noget om samtidens syn på mennesket og på værdien i et menneskeliv?
● Diskuter racerbilernes antropomorfe træk (deres menneskelige karakterer) – Hvor gemmer familiens sorte får sig? Hvem dominerer over flokken? Er der en entertainer? Hvem råber højest? Og hvor finder vi optimisten og den arbejdsomme?
● Diskuter hvad design kan og gør ved os, og hvilken betydning det har i vores samfund i dag.
● Lav din egen bil. Som inspiration kan du bruge flg. som udgangspunkt: Hvis din bil er et dyr, hvilket dyr er det så? Hvis din bil er en ideal menneskekrop, hvordan skal den så se ud? Hvilken lyd skal din bil have? Definer din bil udfra parolen ”Form follows funktion”.
● Lav en bil ud af tre forskellige materialer. Overvej dit valg af materialer i forhold til din bils funktion (f.eks. skal den nok ikke laves af pap hvis den skal køre i al slags vejr).
● Design en bil til din tegneseriehelt. Overvej grundigt heltens behov, fysik og særegenskaber.
Opgaver, der perspektiverer til museets faste samling:
Futurisme:
● Hvordan viser Harald Giersing sin begejstring for bevægelse og hastighed i Fodboldspillere – Sophus header fra 1917 (Guldalder / Modernisme, niv. 8).
● Overvej om billedet gengiver fart/bevægelse. Hvis det er tilfældet, hvilke greb har kunstneren så anvendt i sin malerstil, der kan illustrere hans begejstring for bevægelse/fart?
● Sammenlign fodboldspillere med racerbiler (kroppe med maskiner).
● Hvordan kommer bilen til udtryk i Edward Kienholz’ Sawdy, nr. 46 fra 1971 (ARoS Junior, niv 3). Er der særlige associationer (for eksempel fart, handling, ungdom eller kriminalitet) der knytter sig til værket?
● I Erik A. Frandsens værk Uden titel fra 1998 (Nutidskunst, niv. 5) er bevægelsen fastfrosset. Hvorledes hænger det sammen med bilerne som vi normalt forbinder med bevægelse? Er der noget i værket, der udtrykker bevægelse?
Ready-made:
● Undersøg i forlængelse af sammensmeltningen mellem kunst og virkelighed Arthur Køpckes værk Frozen Still Life, 1963 (Moderne Kunst, niv. 6).
● Sammenlign Købckes assemblage med RACING CARS – the Art Dimension. Fokuser på hverdagsgenstandenes værdi: Skrottet contra det ekstremt kostbare bildesign.
● Er der i den sammenhæng tale om at Købckes værk er mere virkelighedsnært og giver et mere ærligt og direkte billede af verden end den ekstreme og elitære bilsport i RACING CARS – The Art Dimension gør det?
● Hvorledes udtrykker Købcke sig omkring forbrugersamfundet / komsumkulturen i forhold til det udtryk vi får fra RACING CARS – the Art Dimension?
● Besøg Olafur Eliassons værk Tell Me about a Miraculous Invention, 1996 (Nutidskunst, niv. 5.) Hvorledes flyder kunst og virkelighed sammen i dette værk?
● Hvem er kunstneren i Eliassons værk? Kan der her tales om en ready-made – en genstand med kunstnerisk værdi håndplukket fra virkeligheden – eller en installation?
Installationskunst:
● Hvilke materialer har Olafur Eliasson anvendt i Tell me about a Miraculous Invention? Hvad betyder det for oplevelsen, at man træder ind I værket? Hvilke sanser bruger man i oplevelsen af værket?
● Overvej Edward Kienholz’ kunstværk Sawdy, nr. 46 fra 1971 (ARoS Junior, niv 3) som ready-made. Beskriv kunstnerens bearbejdelse af døren.
● Diskuter hastighed og dens konsekvenser – både hastighedens tiltrækningskraft og dens potentielle destruktive kræfter.
● I forlængelse af det udvidede kunstbegreb perspektives til Bjørn Nørgaards Hesteslagtningen, 1970 (Moderne kunst, niv 6).
● Vælg et eller flere værker i De ni rum. Hvilke materialer er der anvendt? Hvilke sanser bruger man i oplevelsen af værket? Fortæller værket en historie? Kunne værkets oplevelse/historie/erfaring kunne videregives ved et traditionelt maleri?
● Besøg Pippi Lotti Rists installation Daggrystimer, 2005 (De ni rum, niv 0). Sammenlign denne installation med RACING CARS - The Art Dimension. Hvori er installationerne ens/forskellige (lyd, lys, video, materialer osv)? Overvej deres brug af Ready-mades i forhold til deres udtryk.
Design:
● Find nogle kunstværker på museet, der har en design-dimension. Undersøg eksempelvis, hvorledes kunst- og designbegrebet flyder sammen i Carsten Höllers værk Sphäre (Rosa), 2000 (Nutidskunst, niv 5). Hvilke funktioner kan skulpturen have? Hvilke brugsgenstande kunne skulpturen minde om? Hvad betyder det for oplevelsen af værket, at den er placeret direkte på gulvet?
● Se på Peter Louis-Jensens Tre elementer i seks dele, 1967-68. (Moderne kunst, niv 6) Hvad betyder dimensioner og materialer for vores opfattelse af værket som en designet genstand? Beskriv hvordan du forestiller dig, at skulpturen føles at røre ved. (Husk du ikke må røre ved værkerne på museet!)
● Forestil dig at Lone Høyer Hansens skulptur Point of View, 1996 er et møbel. (Nutidskunst, niv 5) Hvordan ville du bruge skulpturen som møbel, og i hvilket rum derhjemme ville du placere det?
● Find Thorvald Bindesbølls keramiske krukker fra 1800tallet. (Guldalder/Tidlig modernisme, niv. 8). Vælg en type blomster og design din egen krukke. Overvej f.eks. hvilke materialer du vil bruge, og hvordan blomsternes farver og former kan afspejles i din krukkes udformning. Skal krukken have forskellige dekorationer, skal den være en unik genstand eller skal den kunne masseproduceres?
